Smilet er svært at skjule for Thomas Delaney.
Midtbanekrigeren er først og fremmest rejst fra Schweiz med et vanvittigt comeback i hukommelsen og et vigtigt point på kontoen. Men Borussia Dortmunds danske stjerne har også noget andet med. En lettelse over ikke at blive til grin hjemme i den tyske stoirklub.
Tirsdag aften var han i direkte duel med sin klubkammerat Manuel Akanji. Og de to venner havde inden landskampen lavet en aftale, som Delaney frygtede lidt for undervejs i det vanvittige opgør, hvor Danmark de sidste 10 minutter gik fra 0-3 til 3-3.
»Jeg havde et væddemål med Akanji, om at taberen skulle køre i en gammel, sløj bil i to uger. Så jeg havde i lang tid forberedt mig på, at jeg skulle grines ad. Det tager jeg også med herfra, for det havde ikke været sjovt. Det er de små ting, der er,« fortæller Delaney med opadvendte trækninger i mundvigen.
Og danskeren var naturligvis ikke den eneste, der troede, at væddemålet var afgjort.
»Han (Akanji, red.) var også overrasket over den måde, det skete på. For de havde jo kontrol,« forklarer Delaney.
Hvad var det for en bil?
»Jeg ved det ikke. Vi skulle have fundet noget sjovt hos en bekendt, som ville få folk til at grine.«
Har I egentlig fejret det her resultat som en sejr?
»Dog ikke. Men der var godt humør. Jeg mindes ikke at have prøvet noget lignende. At vi er blevet kaldt kedelige, bliver nok lagt lidt på hylden nu,« griner Delaney.
Midtbanespilleren er langtfra tilfreds med det danske spil før pausen, men dynamikken ændrede sig i anden halvleg.
Og da først Mathias Zanka Jørgensen reducerede til 1-3, skete der noget. Både på det danske og det schweiziske hold.
»Vi spiller en dårlig første halvleg, men jeg synes på mange måder, anden halvleg er god. Alt handler om det første mål. Scorer vi for sent - som man måske kunne forestille sig, at det her var - sker der ikke noget. For det er først der, vi virkelig mærker ændringen hos dem. Vi prøver at gå efter det ganske klart, men der er langt fra 0-3 til 3-3,« fastslår han.
Det lykkedes dog for det danske landshold, der har vist sig ret så svært at få ned med nakken.
Senest Delaney og co. tabte en kamp i ordinær tid, var helt tilbage i oktober 2016. For to et halvt år siden.
»Det ender med at betyde ret meget i forhold til, at vi kommer tilbage. Så kan man diskutere, om det ender med også at blive en lille sovepude for os i 1. halvleg. Måske tænker vi: 'Vi kan ikke huske, hvornår vi sidst har tabt - hvordan gør man?'. Men jeg tror, stædigheden hjalp os,« slutter Delaney.
