For omkring to år siden tog Kasper Høghs liv en drejning.

Han havde haft nogle svære år.

Først blev han ramt af en slem hovedskade, han pådrog sig i privat regi, mens han spillede i AaB – og derefter blev han ramt af flere dumme skader.

Derfor blev han nødt til at kigge indad.

»Jeg tænkte, det kan ikke passe, at det er min fejl, men det var det så,« siger han.

Kasper Høgh har gjort sig særlig bemærket for sin centrale rolle i Bodø/Glimt internationale succes. 
Kasper Høgh har gjort sig særlig bemærket for sin centrale rolle i Bodø/Glimt internationale succes.  Foto: Fredrik Varfjell/AFP/Ritzau Scanpix

I takt med det valgte han at købe Biblen, og det blev begyndelse på et nyt liv.

Det siger den 25-årige Bodø/Glimt-angriber, da B.T. møder ham til landsholdssamlingen, som han er udtaget til for første gang.  

»Jeg har fundet Gud, og det er grunden til, jeg sidder her i dag. Det vil jeg gerne takke ham for.«

Kasper Høgh lægger ikke skjul på, hvor stor udtagelsen er, og hvor meget det betyder – og han fortæller sågar, at han flere gange er brudt ud i glædestårer.

Kasper Høgh begyndte sin seniorkarriere i Randers. 
Kasper Høgh begyndte sin seniorkarriere i Randers.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han er i højt humør, da pressen møder ham inden træning tirsdag - to dage før kamp -, og hurtigt bringer han selv sin tro i spil, hvilket gør det tydeligt, hvor meget det fylder.

Både for hans fodbold og i det private. 

»Jeg har ændret mig. Jeg er stadig en glad dreng, der gerne vil have det sjovt. Men jeg har lært, hvornår jeg skal skrue op for gassen.«

»Nu er det hele sat på spidsen i forhold til fodbold, men det er også med kost, hvordan man er uden for banen, hvornår man skal slappe af, og hvornår det er klogt at sige nej. Så udover fodbold har det også ændret mig som menneske,« fortsætter Kasper Høgh.

Kasper Høgh fik heller ikke sit gennembrug i AaB. 
Kasper Høgh fik heller ikke sit gennembrug i AaB.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Spoler man tiden tilbage til ungdomsårene, var Kasper Høgh også et navn, efter han blev topscorer i U19-rækken. Men så kom overgangen til seniorfodbold, som langt fra startede som en succeshistorie.

Han slog ikke for alvor igennem i hverken Randers, Valur, Hobro eller AaB. Hos sidstnævnte er det endda mere en slem hovedskade og 15 kampe uden mål, han er husket for.

Siden gik turen til norske Stabæk, hvor det til tider var hans optræden i medierne, der fyldte mere end præstationerne på banen.

Men så kom vendepunktet, som blev et skifte til konkurrenterne fra Bodø/Glimt – og samtidig fandt han Gud, hvor landsmanden Albert Grønbæk var en del af det. 

Kasper Høgh har tidligere spillet med det danske ungdomslandshold. 
Kasper Høgh har tidligere spillet med det danske ungdomslandshold.  Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

»Det er knap to år siden, at jeg fandt Gud. Det startede faktisk med Albert Grønbæk. Vi begyndte at læse Biblen sammen, fordi vi boede sammen deroppe. Så begyndte vi at bede sammen.«

Midt i det hele begyndte tingene også at klikke på banen, og nu er han en af de helt store danske navne, særligt efter sine vilde Champions League-præstationer, der taget overskrifter verden over - og gjort ham indiskutabel i forbindelse med denne landsholdssamling. 

Torsdag venter så en VM-kvalkamp mod Nordmakedonien, hvor angriberen kan få sin landsholddebut foran et udsolgt Parken. 

Men succeserne har ikke styrket hans tro.

»Det er selvfølgelig en bekræftelse, hvis man kan sige det sådan. Men det er jo ikke det, der skal gøre det. For mig har troen altid været stor, efter at jeg begyndte virkelig at indse ting og hvad det hele handlede om.«

En mulig landsholdsdebut er faktisk ikke noget, som Kasper Høgh gør sig ret mange tanker om. Ifølge ham selv har han nemlig lært at »leve en dag ad gangen«. 

»Så godt som muligt, prøver jeg. Tankerne flyver da lidt rundt. Men jeg prøver virkelig at tage ting en dag af gangen - og i dag er jeg bare spændt på træningen. Jeg kan hurtigt blive draget, hvis jeg kigger frem, « afslutter han. 

B.T. Fodbold

I denne specialudgave zoomer podcasten ind på torsdagens landskampgys, der kan sætte et punktum for VM-drømmen. Der er friske interviews fra landsholdslejren i Helsingør. Men FC Københavns kæmpekrise slipper heller ikke for at komme under kærlig behandling.  Denne podcast er sponsoreret af Hello Fresh. Gå ind på HelloFresh.dk, spar op til 959 kr. og få gratis snacks med hver bestilling i 3 måneder! Vært: Lasse Vøge, B.T.s sportsredaktør Gæster: Jonas Ryefelt og Jakob Kløcker, B.T.s sportsjournalister Producer: Emilie Maja Jeppesen og Teis Thornberg Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen