Pengene ruller ind – bogstavelig talt. 

For fredag gennemførte den jyske fodboldklub FC Fredericia en større kapitaludvidelse, hvor rigmanden Anders Østergaard har tilført klubben 25 millioner kroner.

Det fremgår af CVR-registeret, skriver TVSyd

Rigmanden, der til daglig har base i Dubai, har øget sin ejerandel fra 61,5 procent til 78,2 procent.

Anders Østergaard er vokset op i Fredericia. I 2002 stiftede han olie- og shippingvirksomheden Monjasa sammen med Jan Jacobsen. Siden er han blevet eneejer af virksomheden.

Allerede i 2025 øgede Østergaard sine anparter i den jyske klub fra 40 til 60 procent, efter klubben spillede sig i landets bedste række, Superligaen, og deraf måtte optimere deres stadion Monjasa Park. 

Siden er FC Fredericia rykket ned igen og skal i den kommende sæson spille i Betinia Liga, bedre kendt som 1. Division.

Ifølge Danmarks Rigeste var Anders Østergaard den 46. rigeste person i Danmark med en formue på 4,6 milliarder i 2024.