Dansk nedtur: Kun 23 procent tror på det
Tilliden til det danske landshold kan ligge på et meget lille sted.

Tilliden til det danske landshold kan ligge på et meget lille sted.

En VM-slutrunde uden Danmark.
Den gjorde ondt.
Og den har tilsyneladende fået mange danskere til at miste troen på det mandlige fodboldlandshold.
Det skriver TV 2.
En ny måling, som Megafon har foretaget for tv-stationen, viser, at blot 23 procent af de adspurgte tror, at Danmark kvalificerer sig til EM i 2028.
Hver tredje svarer også, at interessen for landsholdet er blevet mindre end for to år siden.
1029 personer har svaret i målingen.
Om resultatet siger Peter Møller, der fodbolddirektør i DBU:
»Det er helt naturligt, når man ikke kommer med til en slutrunde, at man taber nogle undervejs. Så er det op til DBU, spillerne og resten af fodbolddanmark at bevise, hvorfor de stadig skal komme og heppe.«
Første chance til at vinde fansene tilbage kommer torsdag, hvor Danmark tager hul på Nations League ude mod Norge.