Dødstrusler.
Hvis Nicolai Jørgensen havde kigget sin Instagram-profil igennem efter sit brændte straffespark mod Kroatien under VM, var det, hvad der havde mødt den 27-årige angriber.
»Det gik egentlig lidt min næse forbi, men jeg hørte om det på grund af medierne. Jeg havde ikke selv læst noget med dødstrusler. Så det, der faktisk gjorde mest indtryk på mig, var alle dem, der lige pludselig begyndte at skrive til mig. Der var pludselig flere tusinde beskeder, da jeg gik på Instagram. Folk, der skrev: 'Fuck det, I gjorde det så godt, og vi står altid bag jer!'.«
»Alle de positive ting, som rørte mig. Det fik mig til at tænke, at det er flot, at folk gider gå ind og skrive og komme med positive ting. Det betød rigtig meget for mig, og det hjalp mig rigtig meget til at komme over det brændte straffe,« fortæller Nicolai Jørgensen, der både kan forstå reaktionerne, men også tager afstand fra de mest voldsomme af slagsen.
»Folk har følelser, og de sidder uden på tøjet, når sådan noget sker. Det er okay. Nej, dødstrusler på sociale medier er selvfølgelig ikke okay, men det tager jeg ikke så tungt. Jeg hørte det kun fra DBU, fordi noget af det vist blev politianmeldt. Jeg sagde med det samme, at jeg ikke ville have noget med det at gøre. Jeg havde ikke set noget selv, men hvis de havde lyst til at gøre noget, skulle jeg selvfølgelig nok give min mening til kende over for politiet. Men jeg vidste ikke rigtig noget om det. Og mere kom der ikke ud af det.«
Han sidder i baren på Celtic Manor Resort i Wales. Ikke for at nyde en flaske whisky, men fordi han nu endelig er tilbage for landsholdet. Og endda i storform efter en drilsk fodskade.
Det vender vi tilbage til.
For først skal vi fire måneder tilbage i tiden. Til da Nicolai Jørgensen trådte op til pletten i Nizhny Novgorod og brændte Danmarks femte straffespark. Han var ikke den eneste, men han var den sidste og måtte se sig hængt ud som syndebuk. Han strøg lige igennem mixed zone uden at have lyst til at tale med journalister efter det spark. Men nu kan han fortælle om månederne, der er gået.
»Det påvirkede mig en del bagefter,« siger Nicolai Jørgensen og uddyber.
»Jeg er jo den, der bliver mest ked af det, når sådan noget sker. Det var godt for mig at komme væk lige efter og tage til USA. Jeg fik snakket alt igennem med min kone. Der var heller ikke rigtig nogen, der anede noget om fodbold derovre. Eller jo, de havde set, at Danmark var røget ud til Kroatien, men de vidste ikke engang, at jeg var på landsholdet. Så de havde ikke noget forhold til det. Der fik jeg renset hovedet, og da skuffelsen var ovre, måtte jeg bare komme videre.«
Det brændte straffespark har da også givet ham en erfaring med videre.
»Jeg lærte, at man skal lade være med at tænke for meget. Tænk en tanke og gør det. Der kom selvfølgelig også ekstra pres, fordi vi havde brændt to, og når man ser, at Eriksen brænder, tænker man: 'Fuck, hvordan kunne han brænde?'. Så blev jeg nervøs, og så faldt jeg tilbage til mit eget. Min første tanke var ellers at gå til bolden og sparke dér for fuld piv,« siger Nicolai Jørgensen, som altså ikke selv så dødstruslerne på Instagram, men i stedet pludselig blev bombarderet med positive beskeder.
Og det var pudsigt nok de positive beskeder, der fik ham til at reagere med et nyt opslag på Instagram med en tak for de opmuntrende ord.
»Grunden til, at jeg reagerede, var, at folk begyndte at skrive alle de positive ting. Så jeg ville gerne fortælle dem, at jeg altså ikke er helt nede i kulkælderen. Det er ikke noget, jeg tager personligt,« siger Jørgensen.
Lige så langt nede han dog så ud, da han stålsat gik forbi journalisterne i Rusland efter nederlaget til Kroatien, lige så meget overskud sidder han med i sin barstol i Newport i Wales.
»Jeg er tilbage på et niveau, hvor jeg nyder at spille fodbold igen. Det er det vigtigste. Selvtilliden stiger jo også, når jeg laver fire mål på sådan en uge, som jeg havde. Så begynder man at blive bedre og bedre. Føle sig mere hjemme. Og bare stole på, at målene nok skal komme,« siger Jørgensen, der var voldsomt frustreret over at blive ramt af en skade lige efter det VM.
»Det har været fucking hårdt. Også på grund af den måde, som VM sluttede på for mig. Kroatien-kampen var egentlig fin nok, og jeg synes, at min præstation var god, men så slutter man af med at ryge ud, og jeg var en af dem, der brændte straffe. Så ville jeg gerne tilbage og spille fodbold og blive glad, men så skulle jeg sidde ude i fire måneder.«
