Thomas Delaney fik sig en dårlig overraskelse lørdag aften.

Her blev danskerens Twitter-konto nemlig hacket.

Borussia Dortmund-spilleren er blevet hacket af en profil ved navn Buddyboy05.

Det fremgår af flere screenshots, der er blevet taget af Twitter-profilen. Du kan se billeder i bunden af artiklen.

Foto: Screenshot Twitter
Vis mere

Hackeren krævede først følgere og private oplysninger fra brugere for at frigive den danske landsholdsspillers profil, men de meldinger er sidenhen blevet slettet. Twitter-kontoen er nu også lukket.

Episoden kommer midt i en ellers god tid på fodboldbanen for Thomas Delaney, der får godt med spilletid. Lørdag spillede han godt en time i Borussia Dortmunds opgør mod Hoffeinheim, som endte 2-2.

I sidste uge fik danskeren endda lov til at bære anførerbindet for første gang i sin tid i klubben.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Delaney-lejren via agenten Michael Stensgaard.

Men han har 'ingen kommentarer lige nu.'

Foto: Screenshot Twitter
Vis mere

Foto: Screenshot Twitter
Vis mere