Bliver han sur mon sur, hvis man spørger til det?
For spørgsmålet har landsholdslegenden Jesper Olsen fået en million gange de seneste 39 år – og det må hænge ham ud af halsen efterhånden.
Ved VM i 1986 spillede Danmark forrygende, og lutter sejre i gruppespillet havde gjort, at danskerne og resten af verden pludselig så Sepp Pionteks tropper som et seriøst bud på kommende verdensmestre.
I ottendedelsfinalen mod Spanien gik alt efter planen. Danmark førte 1-0 – i øvrigt på en straffesparksscoring af Jesper Olsen – da øjeblikket indtraf sidst i første halvleg.
Jesper Olsen var havnet nede i forsvaret, hvor han ville spille bolden på tværs af banen til målmand Lars Høgh.
Den havde den spanske angriber Emilio Butragueno luret – han opfangede bolden og scorede let. Og det blev startskuddet til en nedsmeltning for Danmark, der endte med at tabe 1-5 – farvel til VM. Og sådan opstod begrebet 'en Jesper Olsen'.
Det er 39 år siden, og da B.T. krabber sig hen mod emnet, tager landsholdslegenden, der i de seneste 22 år har boet i Australien, hurtigt over selv:
»Hey, det ville da ikke være normalt, hvis vi ikke skal snakke om dét,« understreger Jesper Olsen, der overhovedet ikke har berøringsangst over for det betændte emne.
»Når jeg møder folk fra Danmark, skynder jeg mig at nævne det, før de gør. 'Jeg kan se, at I står og tænker på det'. Jeg hjælper dem med deres heling. Det er ikke noget problem for mig.«
Han kan sagtens joke med det i dag, men han understreger, at han i tiden efter VM var ramt.
»Jeg følte, at jeg havde hele den danske befolkning på skuldrene dengang. 'Hvordan fanden kan du gøre det?'«
»Fodboldspillere laver store fejl i løbet af en karriere. Det var bare ærgerligt, at min store fejl skulle falde i så vigtig en kamp – og ikke i en venskabskamp eller noget.«
Der er ingen af landsholdskammeraterne fra dengang, der har bebrejdet ham for VM-farvellet.
»Søren Lerby siger 'hey, det var scoringen til 1-1 – hvordan kan det være Jespers skyld, at vi tabte 1-5?'. Men min egen holdning er og var dog, at måden, de fik udlignet på, gav os et knæk.«
»Jeg følte, min fejl medførte slutningen på den æra. Nogle siger, at vi kunne være blevet verdensmestre. Og det kan man selvfølgelig aldrig vide. Jeg følte, at jeg havde fodbold-Danmarks skæbne på min samvittighed.«
Og Jesper Olsen måtte selv håndtere efterspillet. I dag ville en fodboldspiller i samme situation blive overvåget tæt af mentaltrænere og sportspsykologer.
Det var der slet ikke noget af i 1986.
»Nej, slet ikke. Men det, der var godt, var, at jeg ikke skulle hjem til Danmark efter VM. Jeg skulle til England, og derovre snakker de ikke om andet end deres eget landshold. Og det var godt for mig.«
Hvis man møder Jesper Olsen i 2025, skal man ikke have berøringsangst over for situationen, som blev døbt 'en Jesper Olsen'.
»Man skal jo huskes for et eller andet, som de siger,« griner han.
Jesper Olsen er for tiden aktuel med biografien 'Dribleren', der er skrevet i samarbejde med forfatteren Steffen Pedersen og er udgivet hos Gyldendal.