Lyt til artiklen

Nadia Nadim blev i december kåret som Årets Dansker 2017, og de færreste kan vel betvivle, at den danske landsholdsstjerne i høj grad bidrager positivt til samfundet.

At hun overhovedet er dansker, skyldes en tilfældighed, afslører Manchester City-spilleren i et interview med The Times. Her forklarer hun, at det var meningen, at familien skulle ende i England, da hun som ung pige flygtede fra Afghanistan og Taliban til Europa sammen med sine fire søstre og mor.

Turen gik med fly fra Kabul til Italien herfra op igennem Europa i en lastbilstur, der varede 50 timer. Da de blev sat af en tidlig morgen, stødte familien ind i en hundelufter, der fortalte, at de var i Danmark.

»Jeg vidste ikke engang, hvor Danmark lå. Jeg kendte til Tyskland, og jeg havde hørt om Norge, stedet hvor dagene kan være lange, men jeg vidste intet om Danmark - men vi var ligeglade, alle var glade for at være i sikkerhed og sammen,« siger Nadia  Nadim, der ikke havde sin far, Rabani Nadim, med, da den tidligere hockeyspiller og general i det afghanske militær blev dræbt af Taliban.

Det gjorde han, da Nadia Nadim var 10 år gammel. En dag kom Rabani Nadim ikke hjem, og senere fandt de ud af, at han var blevet henrettet.

»Vi fandt aldrig hans krop, fordi der var en masse vilde dyr i det område, og de ville bare spise mennesker,« siger Nadia Nadim, der modsat mange andre spillere i fodbolden ikke laver nogen håndtegn mod himlen for at signalere til sin far, når hun scorer.

»Det er lang tid siden. Jeg vil ikke leve i fortiden. Jeg er et andet sted nu, og jeg vil ikke hele tiden tænke på det,« forklarer hun.

I stedet prøver hun at ære sin far ved at at få så meget ud af sit liv som muligt. Blandt andet ved at uddanne sig til læge ved siden af fodbolden. Og så taler hun ni sprog. Er professionel fodboldspiller. Og Årets Dansker. Som 30-årig.