Det blev Irland. Så kort kan det siges, for Danmarks drømme om at komme med til VM i Rusland i 2018 er afhængig af samlet sejr over Irland med Martin O’Neill i spidsen og Roy Keane som assistent.
Og de er muligvis også de største navne på det irske landshold, som mest af alt er kendt for at forsvare sig intensivt, og som er glade for at have trukket Danmark.
Det fortæller Emmet Malone, der er fodboldskribent for The Irish Times.
Hvordan har Irlands kvalifikation været?
»Det er en stor fodboldkliché, men i vores tilfælde er det sandt, at det har været en rutschebanetur. Vi startede meget stærkt med at spille uafgjort med Serbien og slå Østrig på udebane. Men så fik vi en forfærdelig start på 2017. Det var okay med uafgjort mod Wales, fordi vi manglede en del spillere. Men så spillede vi uafgjort mod Georgien efter en virkelig dårlig præstation, og vi tabte til Serbien. Så vi gik fra at være i toppen af gruppen og i en stærk position til ikke bare at være tvunget til at vinde vores sidste to kampe, men også at være afhængige af resultater i andre grupper, så vi ikke endte sidst i toer-regnskabet. Nu er alle glade igen, og vi har en følelse af, at vi har momentum, og vi går ind til de her playoffs i en stærk position.«
Hvem er holdets stjerner?
»Det er ikke et hold af store stjerner. Vi har ikke spillere fra de største hold, men vi har nogle spillere, der er vigtige for os. Shane Duffy, som er midterforsvarer hos Brighton. James McClean, der er kantspiller for West Bromwich. Robbie Brady, der er midtbanespiller hos Burnley. Det er de tre vigtigste spillere i øjeblikket.«
Hvordan spiller Irland?
»De står dybt og spiller på kontraangreb. De har en masse spillere bag bolden, og de forsvarer med stor intensitet – når de spiller godt, altså. Og så forsøger de at straffe modstanderne. Det er sådan, det foregår mod de bedre hold. De har svært ved at holde på bolden, så de har det med at give boldbesiddelsen væk.«
Hvad er Irlands vigtigste våben?
»Det er kontraangrebene, og normalt har det også været dødboldene, selvom det ikke har været så succesfuldt i denne kvalifikation. Robbie Brady er en god dødboldspecialist, og Wes Hoolahan kan også tage dødbolde, når han spiller. Shane Long og Jonathan Walters arbejder på at få frispark i farlige positioner, og holdet er ret højt. Shane Duffy er specielt højt. Også Ciaran Clark. De to har potentiale til at skabe problemer for modstanderforsvaret.«
Hvordan har irerne reageret på at have trukket Danmark?
»Martin O’Neill virker glad nok. Men alle ved også godt, at Georgien har holdt os på 0-0, og vi har kun hentet to point i tre kampe i år mod dygtige modstandere i Dublin. Så folk tror ikke, at træerne vokser ind i himlen. Danmark er rangeret over os på verdensranglisten, og de har haft nogle gode resultater. 4-0-sejr over Polen er noget, vi kun kan drømme om. Vi har ikke slået et godt hold som dem i… ja, i hele mit liv. Vi kan se, at de er et godt hold, men vi kommer heller ikke udenom, at ud af de fire hold, som vi kunne have trukket, er Danmark det lavest rangerede, og de gik ikke igennem kvalifikationen på samme måde som Italien og Schweiz. Det bliver svære kampe, men jeg tror, at folk er glade. Vi trak Danmark, og vi starter på udebane. Det er svært, men vi kunne ikke have bedt om meget mere.«
Martin O’Neill og Roy Keane er Irlands landstrænerteam. Er det Europas mest frygtindgydende?
»Hvad angår resultater, virkede det ikke for seks uger siden. Det er svært at vide, hvor stor indflydelse Roy Keane har, for han havde et ry som spiller, men har ikke lavet så meget som træner. O’Neill virker til at kunne motivere spillerne godt. Når de har en pistol for panden, virker holdet til at gøre det godt. Han har skabt store resultater i vigtige kampe. Det har været mod hold, som mand for mand nok har været bedre. Jeg vil ikke sige, at der er stor selvtillid her, men der er stort håb om, at vi går videre – og det er især baseret på, at folk tror på, at O’Neill kan få os videre. Hvad angår deres temperament, ser vi ikke så meget til det. Roy Keane siger stadig nogle interessante ting, men han er forsigtig med spillerne og forsøger at støtte. Vi ser sjældent noget af den ild, som han havde som spiller.«
