Danskerne kommer aldrig til at glemme det.

Og når man ser på fiaskoens størrelse, så kan det heller ikke være anderledes.

For Danmarks gigantiske VM-nedtur tirsdag aften vil nemlig for altid stå om et mørkt kapitel i dansk fodboldhistorie.

Så mørkt, at det kommer til at udvikle sig til et decideret traume.

Det siger B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge, i seneste afsnit af podcasten 'B.T. Fodbold'.

»Det er frygteligt. Jeg står lige nu og stirrer tomt ud i luften. Der er en ny generation af fodboldfans i Danmark, der har fået et traume,« lyder den brutale dom, inden han fortsætter:

Christian Eriksen har spillet sin sidste VM-kamp.
Christian Eriksen har spillet sin sidste VM-kamp. FOTO: Martin Divisek/EPA/Ritzau Scanpix

»Vores hjerter er blevet knust. Det er forfærdeligt.«

Lasse Vøge har da også svært ved at finde ord for den nedsmeltning, som Brian Riemers mandskab er braget ind de seneste fem måneder.

Måneder, hvor tre enorme matchbolde er blevet misset på pinlig vis.

Først hjemme mod Belarus. Dernæst på udebane mod Skotland. Og altså nu tirsdagens forfærdelige straffedrama i Tjekkiet.

Alle tre opgør, hvor Danmark har været udråbt til favoritter:

»Jeg oplever et dansk landshold, som er det bedste hold i de kampe, de spiller, men som ikke længere vinder kampene. Det er et stort problem.«

»For det var virkelig ikke et godt tjekkisk hold. Det var et hold, der var ekstremt nervøst. Men de fik tro på tingene, og alt gik deres vej,« lyder det videre fra sportsredaktøren i 'B.T. fodbold'.

Du kan lytte til afsnittet herunder, på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller dér, hvor du plejer at lytte til podcast.

B.T. Fodbold

VM er væk for Danmark. Vi tager den svære snak om, hvem der havde sin sidste chance for at spille med ved fodboldens største fest. Det er en terapi for alle, der har fået ødelagt deres sommer. Vært: Jonas Ryefelt  Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producer: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.