Gigantisk fiasko.

Danmark tabte det hele på gulvet på blot fire dage.

Først en katastrofal uafgjort mod Belarus lørdag i Parken – og dernæst et dramatisk 2-4-nederlag til Skotland tirsdag aften.

To resultater, der betyder, at Skotland snupper førstepladsen i kvalifikationsgruppen og dermed den direkte billet til VM, mens Danmark må ud i to playoff-kampe.

Og efter tirsdagens nederlag var det da også en flok ramte danske spillere, der mødte pressen.

Her lagde Gustav Isaksen i hvert fald ikke fingrene imellem, da han blev spurgt ind til den fadæse, der er sket på ganske få dage.

Gustav Isaksen under tirsdagens kamp.
Gustav Isaksen under tirsdagens kamp. FOTO: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

»Vi havde to kæmpe matchbolde. Det er super-skuffende. Jeg ville ønske, vi kunne spole tiden tilbage til lørdag. Det er surrealistisk, vi har smidt det her.«

»Ja... det er pinligt. Det var slet ikke det, vi havde troet. Specielt i lørdags var en katastrofe. Jeg er sindssygt ked af det,« lød det fra den slukørede dansker.

Han understregede dog flere gange, at VM-billetten trods alt stadig kan sikres til foråret.

»Det er en kæmpe trøst, og vi er ikke ude endnu. Vi har et godt nok hold til at vinde de to kampe,« forklarede han.

Du kan læse B.T.s dom fra tirsdagens enorme nedtur LIGE HER.

Og HER kan du se B.T.s karakterer til de danske landsholdsspillere.

B.T. Fodbold

Panelet dykker dybt ned i Danmarks fatale 2-4-nederlag til Skotland. Mange spørgsmål bliver stillet: Hvordan kunne det ske? Hvad er Riemers ansvar? Er det tid til et generationsskifte? Hvad siger Eriksen til at sidde på bænken i 90 minutter? Hvordan kommer vi til VM?  Vært: Lasse Vøge Medvært: Frederik Gernigon  Producer: Tristan Wielemann Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen