Da den franske hovedstadsklub, PSG, lørdag slog OSC Lille 3-1 på hjemmebane i Ligue 1, var det uden holdets store stjerne Neymar.

Og det er der en helt privat grund til.

 
FC Nordsjælland stavede Emiliano Marcondes' navn forkert på tifoen forud for opgøret mod Horbo.
Vis mere

Neymar er nemlig draget hjem til Brasilien, fordi der er et internt familieproblem, skriver RMC, der også har fået bekræftet fra PSG, at Neymar er rejst, men som ikke fortæller den specifikke årsag. Det drejer sig ifølge den franske sportshjemmeside om en dårlig nyhed i familien.

Det betyder dermed også, at Neymar ikke er med i pokalkampen mod Strasbourg, når de to hold mødes onsdag aften.Problemerne omkring Neymar kommer i kølvandet på en anden turbulent periode i Paris, som brasilianeren har oplevet. Rygterne er gået på, at han er utilfreds i klubben, og derfor har han været kædet sammen med andre storklubber, blandt andet spanske Real Madrid.

PSG ligger nummer et i den franske liga med ni point ned til Lyon på andenpladsen. Neymar står i ligaen for ni af PSGs 51 mål.