Nicolai Vallys var ikke tæt på at forlade Brøndby i transfervinduet, lyder det fra Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen.
Det fortæller han til Discovery+.
»Jeg har ikke haft noget konkret, jeg har skullet forholde mig til.«
»Der er altid løse henvendelser på vores spillere, hvornår bliver det konkret, det kan man altid diskutere. Er det en mail? En mundtlig aftale? Vi har ikke haft noget konkret på Vallys, og vi er glade for at have ham her,« slår han fast i optakten til kampen mod Randers.
Vallys kom til klubben i en rekordhandel for Brøndby, der lød på 22.5 millioner kroner, som blev sendt i retningen af Silkeborg.
Men der er ingen planer lige nu for at sende ham videre, selvom han stråler på banen og netop er udtaget til landsholdet af landstræner Kasper Hjulmand.
»Ikke nødvendigvis. Vi vil meget gerne have ham her,« siger Carsten V. Jensen.