»Jeg har jo en drøm om, at vi møder Barcelona i Champions League, inden jeg dør...«

...»men mindre kan også gøre det,« siger madguruen Claus Meyer, der sammen med den tidligere landsholdsspiller Claus Jensen har kastet sig over et ambitiøst fodboldprojekt. Her fortæller han om en dybfølt passion og troen på at skabe et mirakel.

»Neeeej! Det er s'gu umuligt med de her sko.«

Select-bolden triller fra de blanke mørkebrune sko, men samles hurtigt op og hopper fra pande til isse mellem en af landets mest succesrige iværksættere og en tidligere dansk landsholdsspiller.

Meyer og Jensen. Begge med fornavnet Claus, begge med rødder på Lolland-Falster. Det kunne lyde som en spektakulær gastronomisk fusion med grillede bøffer svøbt i Michelin-stjerner, men virkeligheden er en anden. Tv-kokken, kogebogsforfatteren og iværksætteren Claus Meyer og den tidligere udlandsprofessionelle fodboldspiller Claus Jensen er i øjeblikket ansigtet udadtil på en satsning, der skal skabe et nyt storhold i dansk fodbold med base på Lolland-Falster. Egnen, der har fordommene klistret til sig, og som sidste år blev portrætteret i TV2-dokumentaren ’På røven i Nakskov’. Det vender vi tilbage til.

Iværksætter Claus Meyer (th.) og tidligere landsholdspiller Claus Jensen har smidt penge i drømmen om at føre deres barndomsklub Nykøbing FC op i Superligaen.
Iværksætter Claus Meyer (th.) og tidligere landsholdspiller Claus Jensen har smidt penge i drømmen om at føre deres barndomsklub Nykøbing FC op i Superligaen. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

BT møder det umage par på en af Claus Meyers mange spisesteder, Michelin-restauranten The Standard i hjertet af København med udsigt til vandet i Københavns havn.

Blandt møder, foredrag og tv-optrædener har Claus Meyer, som er hjemme fra sin midlertidige residens i New York, indvilget i at forklare, hvad der tilbage i maj sidste år fik ham til at smide millioner i den fodboldklub, der siden barndommen har givet ham så meget. Klubben, der efter en fusion og yderligere en navneændring i dag har navnet Nykøbing FC og har hjemme i 2. division.

Det handler om passion, om at give noget tilbage til sin egn. Og så handler det om troen på, at der i nogle situationer er grobund for at skabe et mirakel. Claus Meyer var med til at skabe verdens bedste restaurant, Noma, nu vil han sammen med en flok tro væbnere gøre Nykøbing FC til et nyt dansk storhold.

Men hvor kommer passionen egentlig fra?

»Jeg har altid fulgt stillingerne. Helt ned til Lolland-Falster Serien i fodbold. Hvordan går det Toreby Grænge, hvor jeg spillede som barn. Hvordan går det Team Sydhavsøerne? Sådan er det bare. Når man er født et sted, så holder man med dem, ik? Da jeg var helt lille, tog min farfar mig med til alle B1901s kampe. Jeg har sågar siddet i den klubs bestyrelse for en periode,« indleder Claus Meyer til bords på The Standard - med sin sportschef, Claus Jensen, ved sin side.

»Jeg har prøvet at forklare mine børn og min hustru, hvorfor jeg nogle gange bare var nødt til at køre hjemmefra en søndag for at se en eller anden 2. divisionskamp i stedet for at blive hjemme og være sammen med dem. De kunne jo slet ikke fatte prioriteringen. Forståeligt nok, men samtidig laver jeg jo heller ikke om på min kone, og når jeg har set en kamp, er jeg helt mild og rolig bagefter, og mange gange – særligt når vi har vundet - næsten lykkelig,« fortæller han med det engagement, der gjorde ham danmarkskendt som tv-kok i ’Meyers Køkken’.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

»På et tidspunkt endte jeg med at sige ja til min hustrus drøm om, at vi skulle få et sommerhus i Nordsjælland. Jeg syntes ikke helt, vi havde råd til det, og vi havde også en ødegård i Sverige, men så lavede vi en deal om, at hvis vi gjorde det, som betød mere for hende end for mig, så ville jeg uden at skulle spørge om lov kunne se alle LFAs (tidligere hed klubben Lolland Falster Alliancen.red) kampe i hele Danmark i tre år. Den åd hun.«

Grundet et stramt program blev det kun til et fåtal af kampe, men:

»Det var en enorm befrielse for mig at have ubegrænset adgang til at tage af sted for at se fodbold, hvis jeg skulle få lyst. Bare det, at der ikke lå en forhandling foran én, hvis der var noget spændende under optræk,« siger Claus Meyer, mens armene flagrer rundt og skaber en begejstring, så Claus Jensen bryder ud i et lille grin.

Der var også LFAs pokalkvartfinale mod Brøndby. Claus Meyer var i Sverige med familien, men MÅTTE af sted. En togtur på otte timer var ingen hændring.

»Vi var 10.000 der troede på miraklet, men vi tabte 0-2. Men det var bare det der med at gøre det. At tage af sted fra Småland klokken 5 om morgenen fra Jönköping Station.«

Og så var der pokalkampen i Silkeborg, hvor Claus Meyer »tog fri fra arbejdet klokken 15« og mødtes med vennen Morten Jensen på en tankstation i Kalundborg, så de sammen kunne tage turen til det midtjyske. Det endte med en sensationel 2-1-sejr til falstringerne til silkeborgensernes højlydte frustration.

»Vi var ved at dø af grin. Vi var de eneste fra Nykøbing Falster på hele Silkeborg Stadion en onsdag aften. Når man har det sådan med fodbold, kan man leve på sådan noget i en uge. Det overskygger alle negative oplevelser i ens arbejdsliv.«

Med den passion brændene i sig er det ingen tilfældighed, at Claus Meyer nu har andel i den klub, han elsker så højt. Han vil ikke opfattes som en fodboldboss, der dikterer retningen i klubben. Snarere som en hjælper. Den hjælp blev for alvor mulig, da han med salget af aktiemajoriteten i livsværket ’Meyers’ kunne sætte et trecifret millionbeløb ind på bankkontoen.

»Af alle mulige irrationelle årsager har fodboldklubben dernede bare altid fyldt noget i mit hjerte. Jeg har altid holdt med den lille, ’the underdog’, jeg er jo selv startet med at koge suppe på en sten. Helt fra bunden af.«

Han fortsætter:

»Jeg har aldrig rigtig kunnet forholde mig til FCK som fænomen. Det der med, at der kommer nogle rigmænd for at tjene penge på sporten. Jeg håber ikke selv, jeg bliver opfattet som en eller anden patetisk forretningsmand, som bare skal eje en klub for at være noget ved musikken,« siger han i en imponerende talestrøm, der på en eller anden måde er blevet en del af hans signatur.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

Talen drejer ind på den tidligere FCN-direktør Tage Nielsen, som Meyer selv indsatte som bestyrelsesformand og manden, der skal være med til at holde styr på økonomien - og Claus Meyer selv, fristes man til at tænke. Ifølge Claus Meyer en helt afgørende mand for projektet.

»Det var sådan noget, vi talte om for sjov over en whiskey i London. ’Tage, du skal ned og være direktør i Nykøbing Falster en dag’. Han syntes jo, det var fuldstændig latterligt, for han kom fra en af Danmarks største fodboldklubber. Men af en eller anden grund kan han godt lide mig og derfor kunne jeg se, at det aldrig var helt umuligt. Men det krævede selvfølgelig, at timingen skulle være perfekt.«

»At Claus (Jensen) så kom med er lidt af et tilfælde. Vi havde gjort det uden dig, havde vi ikke det? Det tror jeg nok, selvom det med dig er blevet langt bedre, end jeg havde turdet tro på« «

»Det var Axel Castenschiold, den tidligere formand (og nu direktør i klubben.red.)« overtager Claus Jensen og fortsætter:

»Han har altid været i kontakt med Claus og er en af mine gode venner. Han ringede og sagde, at nu er tiden inde. Vi havde jo også gået med den der drøm. Med Tage på den forretningsmæssige del og Claus som kæmpe inspirationskilde og med en kæmpe kærlighed til området og fodbolden, så var vi ikke i tvivl. Det var det helt rigtige tidspunkt.«

Claus Meyer bryder ind igen:

»Men det er også bare en drøm om at være med i sådan en klub. For alvor. Det er på en eller anden måde troen på, at vi kan skabe et lille mirakel, der gør det sjovt.

Jeg ved, du har følt dig provokeret af tv-programmet ’på røven i Nakskov’. Er det noget, der har tricket dig i forhold til dette projekt?

»Jeg vil gerne sige, at jeg er glad for at komme fra Lolland. Hvis nogle siger til mig, ’du er københavner’, så synes jeg, det er fornærmende. Jeg synes selvfølgelig ikke, at alle københavnere er idioter, men jeg er enormt glad for at være en bonderøv fra provinsen. Det er ikke afgørende og sådan, at nu skal vi hjælpe klubben, fordi nogle har generet egnen med det her program, men det er klart, at det er sjovt at skrive sådan et initiativ her ind i det forløb og den debat, der har været i kølvandet på det program,« siger Claus Meyer og fremhæver den fodboldhistorie, der er på hjemegnen og den talentudvikling, der også er et varemærke dernede.

Foruden Claus Jensen er senere Superliga-spillere som Jonas Kamper, Søren Christensen, Kim Christensen og Anders Due formet af talentudviklingen dernede. Anders Due blev - hjulpet af de nye investorers økonomiske midler - for nylig hentet ’hjem’ til klubben.

»Tænk bare, hvis der kom lidt mere sportslig og forretningsmæssig kompetence og en lidt større evne til at få klubben til at ligne et projekt, der er større end fodbold. Hvis man kan bringe de ting på bordet et sted, hvor folk er vant til at overleve uden at have nogle penge, så har vi en vis chance for at gøre det. Det ligner noget, der er fuldstændig umuligt, især når man har set ’på røven i Nakskov’, og vi ved begge to, at det da godt kan være det ikke lykkes, men i det mindste har vi glædet os over mange små ting på vejen derhen. Men vi har rent faktisk chancen for at gøre det. Og nogle gange sker det altså.«

Og hvad er så det? Officielt lyder målsætningen på Superliga i 2020. På kortere sigt 1. division i 2017. I sommer skød den nye kendiskreds, herunder også komikeren Mick Øgendahl og den tidligere storspiller Biri Biri, fem millioner kroner ind i projektet med Meyer som den mest rundhåndede, mens yderligere et par millioner blev rejst som følge af et salg af folkeaktier. De penge skal være fundamentet i udviklingen.

Der har været flere eksempler, hvor en ejer er kommet med en pose penge, og så er projektet endt med at krakelere. Det så vi senest med FC Vestsjælland. Hvorfor skal man tro på dette projekt?

»Vi er måske en lille smule mere tålmodige. Vi sætter tæring efter næring. Ej, Tage er jo enormt dygtig til at få det bedste ud af de midler, man har. Det har jeg set i min egen forretning. Det er jo folkets og egnens klub og ikke vores klub. Vi har egentlig bare påtaget os noget ansvar i en periode, hvor vi forvalter klubben på vegne af hele Lolland Falster. Der er da risiko for, at pengene løber tør, og derfor bruger vi heller ikke alle pengene endnu. Vi kommer til at passe på de penge vi har. Men NÅR vi kommer op i 1. division, så kommer vi til at skabe kapitalgrundlaget for at være i Superligaen,« siger Claus Meyer og peger på internationale forbilleder.

»Vi kommer aldrig til at blive en af de rigeste klubber. Det kan jeg ikke se for mig ske i nær fremtid, men mindre kan jo gøre det. St. Pauli er et godt eksempel på det i Tyskland og Getafe i Spanien. Klubber med meget små budgetter som gør det rigtig pænt.«

»Herhjemme er der også gode eksempler. Hobro er det seneste,« supplerer Claus Jensen.

»Og før var der Herfølge og Frem Sakskøbing,« fortsætter Meyer.

»Ja præcis, Herfølge leverede et dansk mesterskab,« siger Claus Jensen.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

Jeres ambition hedder Superliga i 2020. Når I er der, er ambitionen så at lege med, hvor det er rigtig sjovt? Det vil kræve flere ressourcer på alle fronter.

»Jeg har jo en drøm om, at vi møder Barcelona i Champions League, inden jeg dør,« udbryder Claus Meyer og får sin navnebror til at bryde ud i et grin.

»Det er bare min egen drøm, min våde drøm. Men mindre kan gøre det. Bare at møde Marienlyst i en oprykningskamp vil også være stort,« forklarer han og kaster sig ud i en sammenligning med restaurationseventyrer Noma.

»Det er jo ligesom med Noma. Det kunne have været en fantastisk rejse, også selvom Noma ikke var blevet verdens bedste restaurant. Hvis vi ’bare’ var blevet nummer 15. Da vi fik den første Michelin-stjerne, var det fuldstændig ud over enhver fatteevne. Jeg havde s'gu aldrig haft en Michelin-stjerne før. På den måde kan du sige, at det ikke er så vigtigt, hvor vi ender henne. Hvis man laver kæmpe fremskridt på den rigtige måde, af de rigtige årsager og med de rigtige folk og bevarer en form for kammeratskab, så kan det jo være fuldstændig fantastisk.«

»Jeg ville elske, hvis Claus fik ’lavet’ et par talenter, fik solgt en spiller eller rekrutteret nogle spændende unge spillere, der udviklede sig videre hos os og kom til at holde af klubben og af egnen. Det er mange bitte små sejre. Sådan en historie kan betyde mere for mig end noget, der måske er del af et meget større økonomisk spil.«

Er det på den måde mere en legeplads for din passion?

Claus Jensen griber bolden:

»Der er helt klart et fokus på, at vi skal lave en sund forretning. De værdier, der er i det, handler om, at vi vil optimere og udvikle og være lokalt forankret. Det er jo hele Lolland Falster og Sydsjælland-regionen, som skal stå sammen om det her. Den opbakning oplever vi også, og det kan løfte rigtig meget. Selvfølgelig skal der også til økonomi til, men det handler meget om den kæmpe opbakning og entusiasme, der er til det.

Claus Meyer bryder ind igen:

»Jeg vurderer, at chancen for, at det her bliver en god investering, hvor de penge, man har skudt ind i det faktisk bliver mere værd hen af vejen, er større i det her projekt end i halvdelen af de andre virksomheder, jeg har en del i.«

Hvorfor?

»Fordi at Tage Nielsen er en sindssygt dygtig omkostningsorienteret gammeldags revisortype med et kæmpe fodboldhjerte skolet af Herman Salling i Bilka, fra han var 20. Han passer på pengene og inspirerer folk omkring sig.«

»Vi tabte 500.000 på driften det første år. Vi havde rejst 7,7 millioner og tabte 500.000 på driften. Nu går vi helt vildt til den og har blandt andet hentet Anders Due hjem (og indført deltidsprofessionalisme.red). Men vi bruger ikke skyggen af de penge, vi har«

Hvor meget er du klar til at investere i projektet?

»Det kommer an på, hvordan det går i mine andre ting. Men hvis mine andre ting går godt og vi kommer op i 1. division, så kommer jeg nok ikke til at sige, at jeg aldrig vil gøre mere. Så vil jeg formentlig følge med. For at støtte og ikke svigte projektet. Der forventes nok noget af mig til den tid,« siger Meyer og kommer med en appel til regionens virksomheder.

»Man taler så meget om fattigdommen dernede, men der er også en masse velfungerende virksomheder. De skal sgu da også gøre noget.«

En tjener afbryder kortvarigt samtalen og leverer frokosten. Torskerogn til Claus Meyer, tarteletter til Claus Jensen. Umiddelbart ikke to retter, der rimer på Michelin, men måske et meget godt billede på Meyers evne til at gøre det simple til noget ekstraordinært.

I Nykøbing FC er den lokale forankring en nøglefaktor i udviklingen af klubben. Seneste bevis på den strategi er kontrakten til forsvarsspilleren Mads Ibenfeldt, der er hentet hjem fra engelske Southend United. Mads Ibenfeldt er oprindeligt fra Nykøbing Falster. Et scoop for sportschef Claus Jensen og en overraskelse for Claus Meyer.

»Nu har vi lige hentet Ibenfeldt hjem,« siger Claus Jensen, men bliver hurtigt afbrudt.

Meyer: »Mads!?«

Jensen: »Ja.«

Meyer: »Ham den høje?«

Jensen: »Ja, det er lige sket i weekenden. Det vidste du ikke?«

Jensen: »Det skulle jeg da fortælle i dag, haha!!«

Meyer: »Ham fra OB?«

Jensen: »Nej, han har spillet i Brønshøj og AB og senest Southed United i England.«

Meyer: »Er det rigtigt? Ham den høje?«

Jensen: »Ja.«

Meyer: »Hvor høj er han?«

Jensen: »1,96. Der er belæg for nogle gode hovedstødsdueller.«

Meyer: »Fedt nok!« (tager en bid af sin torskerogn)

Hvad er din rolle egentlig mere præcist?

»Min rolle er jo ret beskeden. Minimumsopgaven er at vise mig til nogle hjemmekampe og fyre den maksimalt af. Alt fra at vende pølser til at sørge for gratis mad til alle. Vi går op i, at hver hjemmekamp skal være en fest. En restaurant har åbent hver aften, mens en fodboldklub måske har 15 hjemmekampe på en sæson. Det er dens produkt, som kan vises frem. Med min idérigdom kan jeg være med til at iscenesætte, at det skal være en fest at gå til en hjemmekamp. Det handler ikke bare om nogle, der sparker til en bold. Det er på en måde større end fodbold. Der skal rekrutteres en kæmpe fanskare. Hvordan går vi fra 800 til 10.000 tilskuere? Der kan jeg gøre noget,« forklarer Claus Meyer, som desuden nærer et håb om, at hans eget engagement kan smitte af på både spillere, trænere, fans og ledelse i klubben.

»Jeg håber, at folk ikke bare tænker, det er en eller anden klaphat, men en god dreng fra egnen, der tror på dem og tror på projektet. Jeg tror, det betyder noget, at der er nogle, der har udmøntet en kærlighed i form af en kontant investering i klubben, » fortsætter han.

Fremtiden byder på en retur til Danmark. Da Claus Meyer i efteråret tog familien med til New York for at satse på et stort gastronomisk projekt, regnede han med at være tilbage i Danmark halvandet år efter. Det tænker han stadig, og dermed kan han vende hjem til NFC næste år. Måske i en ny rolle.

»Om tre år ser det måske anderledes ud. Der ser jeg måske alle hjemmekampene og render rundt på banen som en anden Don Ø og jubler med spillerne efter en sejr. Jeg kunne sagtens finde på det.«

Claus Jensen griner - igen:

»Det ville da være fantastisk!«