»Hun er sgu sej. Hun må være en af de eneste kvinder, der arbejder sådan.«

Landsholdsangriberen Christian Gytkjær er imponeret. Og han har været det i snart fem år. Kvinden, han snakker om, hedder Tonje. Tonje Dyb. Lige nu kæmper hun med hårdt vejr og store bølger på et skib ud for den nordnorske øgruppe Lofoten, mens han tæller timerne til tirsdagens landskamp i Schweiz.

Tonje Dyb og Christian Gytkjær er et par. Et par bestående af en fisker og en professionel fodboldspiller. En styrmand og en landsholdsangriber.

Fordomme er der mange af, når det gælder kærester og koner til de bedste fodboldspillere. Modeller og bloggere, lyder stereotypen ofte.

Tonje Dyb blogger ikke. Hun fisker. Ikke med stang og blink, men med garn og line. Hun fisker efter sej. Og efter torsk, fortæller hun selv.

Det gør hun fra det skib, hvor hun bruger halvdelen af året. Fem-seks uger ad gangen under barske forhold med hårdt fysisk arbejde på alle tider af døgnet.

»Det er to vidt forskellige verdener at være hjemme og være på havet. Herude er der 'full action' hele tiden. Vi er i gang i døgndrift, så jeg har fri på lidt specielle tidspunkter. Vi arbejder både nat og dag, og det er meget hektisk. Der sker meget hele tiden, men det er sjovt arbejde,« fortæller Tonje Dyb på en ofte svigtende telefonforbindelse fra havet ud for den nordnorske kyst.

Tonje Dyb og Christian Gytkjær mødtes i 2014 i den norske by Haugesund. Gytkjær var professionel i den lokale fodboldklub - Tonje Dyb studerede 'nautikk' på sin vej mod at blive styrmand på den store autolinebåd, som hendes far driver.

Hun har været med på havet, siden hun var 15 år. De sidste fire år har fiskeriet været hendes fuldtidsarbejde.

»Det gik ikke rigtig helt op for mig, hvad hun lavede, for jeg kendte ikke rigtig til det - sådan nogle landkrabber som os. Det tog jeg rimelig pænt imod. Jeg syntes bare, det var sejt og fedt, at hun havde ambitioner, og hun havde noget, hun brændte for. Det blev godt modtaget. Der gik selvfølgelig lige lidt, før det rigtig gik op for mig, hvad det indebar. Men jeg er sgu imponeret,« fortæller Gytkjær i landsholdets lejr i Schweiz.

Når han onsdag kommer hjem til Polen, hvor han spiller for Lech Poznan, er han alene. Hans norske kæreste garner på havet i ordets mest bogstavelige forstand, mens han skal forsøge at gøre det samme i overført betydning.

»Hun er af sted nu også for eksempel. Hun er af sted i fem-seks uger, og så er hun hjemme i fem-seks uger. Det er lidt ekstremt og ikke så normalt. Men det fungerer fint for os. Det gør også, at hun har brug for at slappe af, når hun kommer hjem. Det har jeg også, fordi jeg træner hårdt. Hun er tilmed rimelig fleksibel i forhold til, hvor jeg end er. Det passer fint, uanset om jeg er i Polen eller et andet sted. Hun har alligevel de der fem-seks uger, hvor hun kan flyve, hvorhen jeg nu er,« forklarer Christian Gytkjær.

»Når jeg er hjemme fra havet, bor jeg med Christian i Polen. Så vi er mest sammen, når jeg har fri, og når jeg er på havet, er vi gode til at holde kontakten og snakke. Så det virker faktisk rigtig godt for os begge to. Det er rigtig fint, at vi begge har hver sin ting, vi går op i på den måde, Det gør, at vi har en god forståelse, så det fungerer rigtig godt for os,« supplerer Tonje Dyb.

Hun er kvinde i et mandefag. Men også en atypisk kæreste for en professionel fodboldspiller.

»Jeg forstår, hvordan man kan blive set på. Men jeg er jo den, jeg er. Jeg er måske lidt anderledes, fordi jeg arbejder i et meget mandsdomineret fag.«

»Jeg kan lide mange af de samme ting (som de øvrige koner og kærester, red.), men jeg har også en anden side, hvor jeg arbejder hårdt, når jeg er på havet. Det har jeg behov for. At have min egen ting.«

»På en måde skiller vi os ud, men det gør mig ikke noget. Jeg holder af det, jeg nu engang holder af,« siger Tonje Dyb.

Anderledes eller ej. Christian Gytkjær får udelukkende opmuntrende reaktioner, når han fortæller, at hans kæreste er fisker og styrmand.

»Det er kun blevet positivt modtaget. Jeg synes også, det er sejt. Hun har lidt ben i næsen, og det er fedt for mig, at hun har sine egne ting at gå op i, så det ikke bare handler om mig altid. Det er sgu imponerende, hvad hun klarer,« understreger landsholdsspilleren.

»Jeg er selvfølgelig stolt. Hvis man kigger på hendes Instagram, kan man også se, at det jo er voldsomt. Jeg tvivler da selv på, at jeg havde klaret det der. Det er i sig selv sejt,« slutter han.