Hvilken kliché vil du helst læse: Den om, at italienske hold bare er mere kyniske? Den om, at engelske hold ikke er gode i Europa? Eller den om, at det aldrig er ovre, før Den Gamle… undskyld, fede dame har sunget?
Du får den sidste. Det er den, der passer bedst på Juventus' 2-1-sejr over Tottenham og billet til kvartfinalen i Champions League.
Det var ellers ikke til at se. At Juventus med er bedstemor i Champions League-sammenhæng, mens Tottenham stadig ligger i tremmesengen. Med Tottenhams tre deltagelser i Champions League og Juventus' to finaler bare i de seneste tre år var der forskel på erfaringen.
Men hvad betyder erfaring, når du har en cocktail bestående af en engelsk topscorer, en dansk kapelmester og en sydkoreaner i Gangnam-form? En hel del skulle det vise sig. For mens Tottenham kunne tage hjem og se adskillgie statistikker fra kampen på, hvorfor de havde været det bedste hold, kunne Juventus bare løfte armene i vejret og juble over at tage et skridt længere i Europas største klubturnering.
Det er kun et år siden, at folk talte om, hvor svært Christian Eriksen og co. havde det i Europa, og kun en enkelt gang før - i 2011 - har Tottenham været i kvartfinalen i Champions League. Men det blev ikke denne gang, at Mauricio Pochettinos drømme om at gøre sine spillere til Champions League-helte gik i opfyldelse, selvom det startede godt.
Son Heung-min havde tre chancer, der kunne være endt i mål med den rette præcision i sparket, og da Harry Kane fik bolden med forbi Gianluigi Buffon efter et kvarter, skulle han nok have sendt bolden i nettet efterfølgende - også selv om han var ude af balance og i en svær vinkel.
Den første kamp i Torino endte 2-2 efter en kamp, hvor Juventus var foran 2-0 og tilmed brændte et straffespark ved 2-1. Men Christian Eriksens 2-2-mål sørgede for et udgangspunkt, der gjorde, at briterne ikke var tvunget til at score på nationalstadionet for at gå videre. Men de gik efter det - og det kom.
Selvfølgelig var det den brandvarme sydkoreanske sol, der gjorde det fem minutter før pausen. Kieran Trippier spillede en ripost ind foran mål, og der ramte Son bolden dårligt nok til, at den var uden for Buffons rækkevidde og gik direkte i mål.
Det fik Wembley til at gynge. Tottenhams dominans kombineret med et føringsmål fik fansene til at tro på den samlede sejr, men så er der jo den med, at det aldrig er ovre...
Det blev nemlig 1-1. Sami Khedira headede bolden mod bageste stolpe, og der dukkede måltyven Gonzalo Higuain op med sin yderside og skubbede spænding ind i opgøret. Sådan en spænding forstår Juventus at udnytte. Og de skulle kun bruge et par minutter til det.
Så var argentinske Paulo Dybala alene igennem med Hugo Lloris og ingen andre. Den friløber bankede han problemfrit op i hjørnet og sendte Juventus foran 1-2 og ind i en gunstig position. Det var stik imod, hvordan kampen var forløbet indtil da. Og Tottenham blev febrilske. Christian Eriksen fik muligheden for igen at udligne ti minutter før tid. Son Heung-min fik også muligheden kort efter. Men i sidste minut kom den største mulighed, da Harry Kane headede bolden på indersiden af stolpen og bare kunne se til, mens den dansede på stregen. Det var så tæt på. Men det er de ligeglade med i Torino. Der synger de nok endnu.
Du kan læse herunder, hvordan det gik til minut-for-minut:
