Roger Federer, Rafael Nadal, Tiger Woods, Michael Phelps, Ronaldo. Og Christian Eriksen?

Det er et vanvittigt fornemt selskab, den danske superstjerne kan blive en del af, hvis han bliver udråbt som vinder.

Listen af tidligere vindere af prisen er nemlig spækket med lutter stjernenavne.

Og danskeren er blandt de seks atleter, der kæmper om hæderen i år.

Christian Eriksen er nomineret til eftertragtet pris.
Christian Eriksen er nomineret til eftertragtet pris. Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Manchester United-danskeren er blandt de nominerede til den eftertragtede pris 'Laureus World Comeback of the Year'.

En pris, der bliver tildelt en sportsudøver, der har 'overvundet skader, sygdom, modgang, skuffelse eller fiasko og har kæmpet sig tilbage til triumf i den sportslige arena'.

Christian Eriksen er nomineret for at have kæmpet sig tilbage på topniveau i Premier League og til VM efter sit hjertestop i sommeren 2021.

Ud over Eriksen er golfstjernen Tiger Woods nomineret igen.

Det samme er basketballspilleren Klay Thompson, cykelrytteren Annemiek van Vleuten, motorcykelstjernen Francesco Bagnaia og den norske løber Jakob Ingebrigtsen.

Prisen for årets comeback er blot én af i alt otte priser, som Laureus uddeler årligt.