'Familie på fem.'

Sådan lyder den korte beskrivelse til et familiebillede delt af Christian Eriksen på Instagram fredag aften.

Dermed må man altså gå ud fra, at fodboldstjernen er blevet far for tredje gang.

På familiebilledet optræder Eriksens hustru, Sabrina Kvist Jensen med en lille ny på armen side om side med parrets to øvrige børn.

Parret har sammen Alfred fra 2018 og Ingrid fra 2020.

Den glædelige nyhed om en lille ny kommer efter en turbulent tid for Christian Eriksen, som kollapsede på fodboldbanen i juni.

En episode, som gav et skræmmende deja-vu fra sommeren 2021, hvor Eriksen også fik hjertestop – dengang under en EM-landskamp i Parken.

Efter det seneste kollaps, meldte Eriksen selv ud på Instagram, at han fremover ville fokusere på familien.

'For nu er mit fokus på at komme mig, bruge tid med min familie, tage på ferie og spille fodbold med mine børn,' lød det i tiden efter.