Spaniens deltagelse ved VM i 2018 i Rusland er nu under pres på grund af politisk indblanding.

Det internationale fodboldforbund (FIFA) truer nemlig det spanske fodboldforbund (RFEF) med udelukkelse.

Ifølge FIFA prøver den spanske regering at påvirke valget af den nye formand til RFEF, og hvis regeringen fortsætter i samme stil som hidtil, så venter en udelukkelse af landsholdet til sommerens VM.

Spansk fodbold har siden sidste juli været ledt af Juan Luis Larrea, da den tidligere forbundsformand, Angel Maria Villar, blev tvunget til at træde tilbage, fordi han blev anholdt for korruption ved at have forfalsket dokumenter.

Nominerede til det nye valg af chefen for fodboldforbundet er endnu ikke offentliggjort. Men alligevel har den spanske regering angiveligt taget kontakt til RFEF for at få Juan Luis Larrea gjort til permanent afløser, og det er altså dét, som FIFA ser som en overtrædelse fra den spanske regering. En hver politisk indblanding er en overtrædelse ifølge spanske El Pais.

Ifølge reglementet kan FIFA suspendere eller udelukke et hvert landshold fra slutrunder, hvis der har været politisk indblanding i kulisserne.

’Et hvert medlem skal selvstændigt forvalte deres anliggender og sikre, at der ikke er nogen indblanding fra tredjemand,’ siger reglerne.