Chok i Baku: Danskere angrebet
»Det var en voldsom oplevelse, den måde, vi blev angrebet på, da vi steg ud fra minibusserne,« forklarer et øjenvidne til Bold.dk.
»Det var en voldsom oplevelse, den måde, vi blev angrebet på, da vi steg ud fra minibusserne,« forklarer et øjenvidne til Bold.dk.
Mange AGF-fans venter tirsdag eftermiddag i spænding i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.
Men timerne op til aftenens afgørende Champions League-kamp har udviklet sig dramatisk.
Det skriver Bold.dk.
De 175 fremmødte AGF-fans er nemlig blevet angrebet af sortklædte Sabah-fans, da de ankom til det lille stadion i udkanten af Baku, hvor tirsdagens kamp skal foregå.
Det skulle primært være sket, da de fleste af AGF-fansene trådte ud af de minibusser, der fragtede dem hen til stadion.
En chokerende oplevelse, fortæller et af øjenvidnerne til Bold:
»Det var en voldsom oplevelse, den måde, vi blev angrebet på, da vi steg ud fra minibusserne.«
Ifølge Bold blev kun én AGF-fan ramt, hvor han fik en flænge over det ene øje.
Men det har skabt undren over, at sådan noget kunne ske, set i lyset af det mandskab af betjente og militær, der ellers var til stede på stadion, oplyser mediet.
Bold har forsøgt at få en kommentar fra AGF, men det har indtil videre ikke været muligt.
Kampen mellem AGF og den aserbajdsjanske fodboldklub Sabah løber at stablen klokken 18:00.
Følg kampen minut for minut i B.T.s liveblog HER.