En mand gik lørdag bort efter at være faldet fra en loge på Mexico Citys nyrenoverede Azteca Stadium.
Det skriver Reuters.
Ulykken skete kort før landskampen mellem Mexico og Portugal.
Kampen fungerede som en test af det nye stadion, inden det skal bruges til sommerens VM-slutrunde i Mexico, Canada og USA, hvor det kun nåede at stå færdig få timer, inden kampen skulle spilles.
Myndighederne oplyste ifølge nyhedsbureauet, at manden var beruset.
Han forsøgte angiveligt at komme fra logen på anden sal til første sal ved at klatre langs ydersiden af bygningen, før han faldt ned på stueetagen, lyder det.
Efter planen skal der afholdes åbningsceremoni på Azteca Stadion 11. juni, hvor Mexico spiller mod Sydafrika.
Kampen endte 0-0.


