Efter en række gode præstationer ser det ud til, at den rutinerede Chelsea-anfører John Terry får forlænget sin kontrakt med Chelsea.

Chelsea har for nylig indført en strategi, der går ud på kun at forlænge kontrakter med ét år, for spillere over 30 år, og Terry ser ikke ud til at være en undtagelse.

Den 33-årige Terry har imponeret Chelsea-manager, José Mourinho så meget, at han kan se frem til at få forlænget sin kontrakt med et år.

Terry tilbragte ellers det meste af sidste sæson på bænken, under Rafael Benitez' ledelse. Men den trofaste forsvarsgeneral har tilspillet sig en fast plads i Mourinhos start-ellever. Terry har således startet inde i alle 16 kampe i denne sæsons Premier League, og har leveret en række solide præstationer.

Mens fremtiden for David Luiz er usikker, kan Terry føle sig relativ sikker på en kontraktforlængelse med klubben, der også går med overvejelser om lignende aftaler med både Ashley Cole og Frank Lampard, der begge har kontraktudløb til sommer.