Premier League-klubben Chelsea valgte mandag at fyre cheftræneren Frank Lampard efter en periode fyldt med dårlige resultater.

Chelseas udlejede midtbanespiller Danny Drinkwater valgte kort tid efter at smide et billede på Instagram, hvor han fejrer en scoring med sine gamle holdkammerater fra Leicester, som han spillede for fra 2012 til 2017. Det var et nederlag til netop Leicester for en uge siden, der blev dråben for Chelsea-ledelsen.

Han valgte hurtigt at slette det jublende billede, men flere Chelsea-fans havde set det, og han er nu kommet i modvind på de sociale medier.

'Danny Drinkwater er ikke kun en dårlig fodboldspiller, men også et dårligt menneske. Riv kontrakten i stykker, Chelsea,' skriver en person blandt andet.

Her ses billedet, som Drinkwater lagde op efter Lampard-fyringen.
Her ses billedet, som Drinkwater lagde op efter Lampard-fyringen. Lasse Claes Pedersen

'Danny Drinkwater har nået niveauet, hvor han ingen respekt eller klasse har. Det er helt forståeligt, at han ikke bruges på banen,' lyder det fra en anden fan.

Hovedpersonen selv måtte til tasterne igen på Instagram, hvor han forklarede det kontroversielle opslag.

'Den var en sær reaktion. Jeg havde ikke set nyheden, før jeg lagde billedet op. Jeg savnede bare at spille. Manageren var en, som jeg så meget op til, da han selv spillede.'

Danny Drinkwater er ejet af Chelsea, men har ikke kunnet spille sig til fast spilletid, siden han kom til klubben i 2017. Derfor har han været udlejet ad flere omgange.

Chelsea fyrede Frank Lampard efter en periode, hvor det blot var blevet til to sejre i otte Premier League-kampe. Tyskeren Thomas Tuchel er blevet ansat som klubbens nye træner.