Fodboldspilleren Diego Costa og fodboldklubben Chelsea kan være på vej i retten. Sidste sæsons Premier League vindere overvejer en 400 millioners retssag.

Det skriver Sunday Express.

Hvis ikke Diego Costa vender tilbage til Chelsea for at træne, så vil klubben angiveligt hive spilleren i retten for ikke at opretholde sin kontrakt.

Diego Costa bliver nemlig betalt 1,5 millioner kroner om ugen af Cheslea - den anden højst betalte i Chelsea - og han har stadig to år tilbage af sin kontrakt.

Diego Costa holder lige nu ferie i Brasilien, hvor han er født, sammen med sin familie. Han er i infight med klubben og manager Antonio Conte og nægter at komme tilbage til træningsbanerne, fordi han har villet tvinge et skifte igennem, da han er blevet fortalt, at han ikke er en del af Chelseas planer.

De sidste to måneder krig på ord ser kun ud til at være taget til i styrke efter, at transfervinduet i torsdags lukkkede uden et Diego Costa salg.

Krigen på ord fortsætter derfor måske i fremtiden i retten, hvis Chelsea vælger den løsning. Sunday Express skriver dog, at klubben vil forsøge alt, hvad den kan på, at få Costa tilbage på træningsbanerne inden, det når så langt.

Chelsea har da også indlemmet Costa i sin 25-mandstrup til den kommende sæson.