Chelseas David Luiz så direkte rødt i weekendens 0-0-.kamp mod Arsenal, og det giver nu plads til, at den danske landsholdsspiller Andreas Christensen kan være i spil til en startplads i de kommende kampe. Tilliden er dér i hvert fald.

Det slog Chelsea-manager Antonio Conte fast søndag, da han skulle forholde sig til, hvem der skulle afløse Luiz.

 
Real Madrid vandt 3-1 over Real Sociedad i 4. spillerunde af La Liga.
Vis mere

»Christensen er en meget ung spiller, men jeg synes, han er en god spiller, og jeg stoler på ham. Nu har han muligheden for at spille, og han skal forberede sig meget grundigt på at spille,« lød det fra Conte efter kampen.

Luiz fik rødt efter en voldsom tackling på Sead Kolasinac, som betyder, at brasilianeren kan se frem til karantæne i midtugekampen i EFL-cuppen mod Nottingham Forest samt i de to ligakampe mod Stoke og Manchester City.

 
Rosenborg vandt 3-0 over Vålerenga i 22. spillerunde af Eliteserien.
Vis mere

Andreas Christensen har startet inde i én kamp i denne Premier League-sæson. Det var i 2-1-sejren over Christian Eriksens Tottenham. Christensen er i gang med sin første fulde sæson for Chelsea, efter han de seneste to sæsoner har været udlejet med stor succes hos tyske Borussia Mönchengladbach.