Christian Pulisic og Karim Benzema scorede, da Real Madrid og Chelsea spillede 1-1 i regnfuld CL-semifinale.

Alt er fortsat helt åbent i duellen mellem Real Madrid og Chelsea om en plads i Champions League-finalen.

Tirsdag aften endte den første semifinale mellem holdene med 1-1 i Madrid, hvilket begge hold må være nogenlunde tilfredse med.

Real Madrid havde nok håbet på et lidt bedre udgangspunkt efter hjemmekampen, men på baggrund af tirsdagens 90 minutter var det svært at forlange mere end 1-1, efter et opgør hvor Chelsea var bedst i de længste perioder.

Soccer Football - Champions League - Semi Final First Leg - Real Madrid v Chelsea - Estadio Alfredo Di Stefano, Madrid, Spain - April 27, 2021 Real Madrid's Karim Benzema celebrates scoring their first goal REUTERS/Sergio Perez
Soccer Football - Champions League - Semi Final First Leg - Real Madrid v Chelsea - Estadio Alfredo Di Stefano, Madrid, Spain - April 27, 2021 Real Madrid's Karim Benzema celebrates scoring their first goal REUTERS/Sergio Perez Foto: SERGIO PEREZ
Vis mere

Landsholdsspilleren Andreas Christensen fik fuld spilletid i Chelseas forsvar, hvor han leverede en solid indsats sammen med holdkammeraterne.

Chelseas dyrtkøbte angriber Timo Werner har fået stor kritik for sin manglende koldblodighed foran mål, og tirsdag stod han bag endnu en fæl afbrænder.

Efter ni minutters spil blev han headet fri på kanten til det lille felt og burde have scoret, men han sendte bolden lige i fødderne på Real-målmand Thibaut Courtois.

Heldigvis for den uskarpe tysker var holdkammeraten Christian Pulisic farligere, da han fik mulighed få minutter senere.

Først snød amerikaneren offsidelinjen, og dernæst rundede han Courtois og bankede bolden i nettet.

Siden Thomas Tuchel overtog managerjobbet i Chelsea i slutningen af januar, har London-klubben holdt sit mål rent i 16 ud af 21 kampe. Den fornemme statistik blev en tand kedeligere efter en lille halv times spil, da Real Madrid udlignede.

Chelsea's English midfielder Callum Hudson-Odoi (L) vies with Real Madrid's German midfielder Toni Kroos during the UEFA Champions League semi-final first leg football match between Real Madrid and Chelsea at the Alfredo di Stefano stadium in Valdebebas, on the outskirts of Madrid, on April 27, 2021. (Photo by PIERRE-PHILIPPE MARCOU / AFP)
Chelsea's English midfielder Callum Hudson-Odoi (L) vies with Real Madrid's German midfielder Toni Kroos during the UEFA Champions League semi-final first leg football match between Real Madrid and Chelsea at the Alfredo di Stefano stadium in Valdebebas, on the outskirts of Madrid, on April 27, 2021. (Photo by PIERRE-PHILIPPE MARCOU / AFP) Foto: PIERRE-PHILIPPE MARCOU
Vis mere

I sekunderne efter et hjørnespark blev bolden sendt ind i feltet, hvor den via tre Real Madrid-hoveder og Karim Benzemas svingende højreben blev hamret i mål.

Andreas Christensen var tættest på Benzema inden målet, men danskeren kunne ikke lastes for franskmandens flotte udligning.

Chelsea havde indtil da haft stor held med at bruge fart til at true Real Madrids bagkæde, men hjemmeholdet blev bedre til at tøjle den trussel, som kampen skred frem.

Samtidig gjorde et massivt regnskyl over Madrid kun forholdene værre på det tilskuertomme træningsanlæg, hvor storkampen blev spillet.

Anden halvleg blev en kedelig affære, hvor de helt store chancer udeblev. Ingen af holdene turde satse for meget i bestræbelserne på at lave endnu en scoring.

Derfor er spændingen fortsat intakt, inden der er returkamp i den engelske hovedstad onsdag i næste uge.

/ritzau/

Du kan genopleve hele kampen i vores LIVE-blog herunder: