Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Den danske landsholdsprofil Joakim Mæhle fik marchordre efter en grim tackling lørdag aften.
I første omgang fik han ellers kun gult kort, men efter et VAR-tjek omstødte dommeren det til direkte rødt kort.
Og det har fået Atalanta-direktør Umberto Marino til at rase.
Han er bestemt ikke tilfreds med, at dommen blev omstødt, skriver Sky Sport Italia.
»Der er ingen sindsro i dag, spøgelserne fra sidste år dukkede op igen. De påvirkede vores kamp for at komme i Europa,« siger Marino.
»Jeg troede, at tingene blev bedre med dommerne i denne sæson. I dag føltes som to skridt tilbage. Vi er vrede, fordi det er sket før,« fortsætter direktøren.
Atalanta-cheftræner Gian Piero Gasperini var så rasende efter nederlaget, at han nægtede at stille op for at svare på pressens spørgsmål.
Sassuolo besejrede Atalanta med 1-0, efter sidstnævnte var en mand i undertal i godt en time på grund af Joakim Mæhles røde kort.
Rasmus Højlund var også med fra start, inden han blev skiftet ud.