Lyt til artiklen

Champions League og Ligue 1-dommer Johan Hamel er død i alder af 42 år

Det franske dommerforbund bekræftede onsdag morgen fodbolddommerens tragiske bortgang.

Ifølge den store franske sportsavis L'Equipe fik Hamel et slagtilfælde under en træning.

Han dømte sin sidste kamp 6. november, der var et opgør i den franske liga mellem Lille og Rennes.

Johan Hamel sidste optræden i det fineste europæiske fodboldselskab var Champions League-kampen mellem Real Madrid og Celtic på Bernabeu, hvor han var fjerdedommer.

Efter den tragiske nyhed kom ud har flere Ligue 1-klubber reageret og sendt deres kondolencer til Johan Hamels familie.

»Olympique Lyonnais sender vores dybeste kondolencer til hans familie, hans kære såvel som til hele det franske dommerkorps,« skriver den franske storklub på Twitter.

»Klubben sender vores kondolencer til Johan Hamels familie og kære efter denne forfærdelige nyhed. Vores tanker er med hele fransk fodbold og dommerstanden,« skriver Ligue 1-klubben Toulouse.

Franskmanden blev rykket op i Ligue 1 som dommer i 2016-17-sæsonen.

I alt nåede Johan Hamel at dømme 136 Ligue 1-kampe – heraf otte i denne sæson.