Den største sorg har ramt den danske Club Brugge-spiller Casper Nielsen.

Den 30-årige midtbaneprofil har sammen med partneren Marie måttet sige det sværeste farvel, oplyser de på Instagram.

De har mistet deres for tidligt fødte barn efter få timers liv.

»Det er den mest hjerteskærende smerte, at vi ikke kunne tage vores baby med hjem, men vi bærer ham med med os, og han vil altid være en del af vores familie,« skriver de efter dødsfaldet 15. oktober.

Lige nu skriver mange danske landsholdsprofiler som Joachim Andersen, Alexander Bah og Mohamed Daramy kondolencer til den tidligere Esbjerg- og OB-spiller, der i 2022 blev indkaldt til landsholdssamling efter en flot periode i Belgien.

Nielsen var på bænken for sin klub i weekenden.