José Mourinho var tilbage, hvor det hele startede. Hvor eventyret om ’The Special One’ tog form. På Estadio do Dragao i Porto stod han over for en flok tidligere venner garneret med sin fjende nummer et i Real Madrid – Iker Casillas.
Den spanske landsholdsmålmand har ikke længere nummer et på ryggen eller sit elskede Real Madrid-logo på brystet, og det kan han ’takke’ José Mourinho for. Forholdet mellem de to gik skævt, da Mourinho for fire år siden følte sig forrådt af Casillas, som med et telefonopkald ville slukke den hadske ild med Barcelona-spillerne og landsholdskammeraterne Xavi og Puyol efter endnu et voldeligt El Clasico.
Sådan startede Mourinho lavinen, der endte med at fratage Iker Casillas muligheden for at slutte karrieren i sit elskede Real Madrid. I går aftes hjalp Casillas med til at tage endnu et spadestik til Mourinhos Chelsea-grav med store redninger og en 2-1-sejr til Porto.
»Jeg vil altid hilse på Mourinho uden nogen problemer. Vi er voksne mennesker, og vi respekterer hinanden,« sagde Casillas om emnet, som alle talte om efter kampen.
Casillas’ landsholdskammerat og tidligere klubrival, Cesc Fabregas, spiller nu for Mourinho, og Fabregas sparkede kompetent på mål efter seks minutter, men Casillas strakte sin beskedne længde ud og skubbede fornemt bolden forbi mål. Uden et smil over sin redning – det pillede Mourinho af ham i Madrid, og han har ikke fundet det frem endnu.
Ironisk nok var Casillas’ kamp mod Mourinho samtidig den 152. gang, målmanden har hørt Champions League-hymnen, og mens han tog rekorden for flest kampe i den store turnering, viste han igen det, som Mourinho lukkede øjnene for i Real Madrid. Den anden tidligere Barcelona-profil Pedro strøg alene igennem mod Casillas, og så diskede Casillas op med en refleksredning af de helt store.
Og da André André syv minutter før pausen flugtede en returbold fra Chelsea-målmand Asmir Begovic i nettet til 1-0, blev Chelseas Premier League-krise pludselig taget med ud i Europa.
Mourinho skulle have brugt sin retur til banen, hvor han følte sig så godt tilpas fra 2002 til 2004, på at få stikke snorklen op og trække lidt luft ind fra den oversvømmelse af pres, han tynges af med Chelseas dårligste start under Roman Abramovichs styre.
En lille mundfuld pres-fri luft kunne det blive til for Mourinho – endda på Casillas’ bekostning. For i første halvlegs overtid sparkede Willian udligningen til 1-1 i mål direkte på frispark. Målmandens kropssprog signalerede utilfredshed med dårligt udsyn. Men det var i Casillas’ side af målet, at den bold blev sparket ind.
»Målet var min fejl – jeg er målmanden. Jeg er nødt til at blive ved med at forbedre mig og være mere ansvarlig,« sagde Casillas om målet.
Derfor var der muligvis glæde i kroppen på Iker Casillas, da Porto-anfører Maicon løb til forreste stolpe og snittede et hjørnespark i mål til 2-1. Smilet holdt han for sig selv. Men tilfredsheden udtrykte han med ord.
»Vi vidste, at det ville blive en svær kamp mod et godt hold. Vi begynder at blive solide med vores dygtige unge spillere. Vi skal forsøge at vinde alle kampe. Det er vigtigt ikke at tabe. Og vi spillede virkelig godt.«
