Carraghers ubetalte regning: Risikerer konkurs
Den tidligere Liverpool-anfører og nuværende ekspert risikerer at blive erklæret konkurs.

Den tidligere Liverpool-anfører og nuværende ekspert risikerer at blive erklæret konkurs.

Liverpool-legenden er i problemer.
Onsdag indgav skattemyndighederne i Storbritannien (HMRC) en klage til landsretten i London over Jamie Carragher.
»HMRC har indgivet en begæring om at få Sky Sports-eksperten og den tidligere engelske fodboldspiller Jamie Carragher erklæret konkurs på grund af en ubetalt skatteregning,« skriver City AM.
Daily Mail har bedt skattemyndighederne om en kommentar.
»Vi har en støttende tilgang til at håndtere kunder, der har skattegæld, og vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem, der samarbejder med os, med at komme ud af gæld, f.eks. ved at tilbyde afdragsordninger. Vi begærer kun konkurs som en sidste udvej,« lyder meldingen fra skattemyndighederne.
Efter den aktive karriere har den 48-årige startet en ny karriere som fodboldekspert på diverse platforme.
Vi kender ham blandt andet som fast mand på Premier League-dækningen for Sky Sports og i Champions League for det amerikanske medie CBS Sports.