Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Carlo Ancelotti forlader Everton for at blive ny cheftræner i Real Madrid.
Det meddeler den spanske storklub på Twitter.
Dermed udfylder 61-årige Ancelotti det hul, som Zinedine Zidane efterlod i sidste uge, da han sagde op.
Det er anden gang, at den italienske legende sætter sig i trænersædet hos Real Madrid.
Ancelotti stod således også i spidsen for spanierne i perioden 2013-2015.
Siden 2019 har den succesfulde træner styret tropperne i Everton, men den engelske klub skal altså på jagt efter en ny frontfigur nu.
Carlo Ancelotti er indehaver af voldsomt imponerende træver-cv'er. Han har – udover Real Madrid og Everton – blandt andet været i klubber som Milan, Juventus, Chelsea, Paris Saint-Germain, Bayern München og Napoli.
Da Ancelotti senest var i Real Madrid, vandt han Champions League, VM for klubhold, Copa del Rey og den europæiske Super Cup.
Men i La Liga blev det altså ikke til guld. I Ancelottis to sæsoner endte Real henholdsvis som nummer tre og to.
I den netop overståede sæson endte Real Madrid på andenpladsen i La Liga. I Champions League blev det til exit i semifinalen efter et samlet nederlag til de senere fra mestre fra Chelsea.