Burnleys cheftræner stopper
Efter blot fire sejre i Premier League i denne sæson stopper Scott Parker som cheftræner i Burnley.

Efter blot fire sejre i Premier League i denne sæson stopper Scott Parker som cheftræner i Burnley.

Scott Parker stopper som cheftræner i den engelske fodboldklub Burnley.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside ifølge Ritzau.
Burnley, der er sikker på at rykke ud af Premier League, mangler at spille fire kampe i den bedste engelske fodboldrække.
»Scott Parker har forladt sin stilling som cheftræner for Burnley efter gensidig aftale,« skriver klubben.
I sidste sæson førte Scott Parker Burnley op i Premier League efter en ubesejret stime på 33 kampe uden nederlag. I 30 af 46 ligakampe lukkede Burnley ikke mål ind på vejen mod oprykning.
»Jeg ser tilbage med stor stolthed på det, vi opnåede i min tid i klubben. Især vores uforglemmelige oprykningssæson i 2024/25. Det var en ære at føre dette hold op i Premier League,« siger Scott Parker til klubbens hjemmeside.