'Penge kan ikke købe dig lykke.' Sådan lyder et populært ordsprog.

Et ordsprog, som den italienske målmand Gianluigi Buffon ved er rigtigt.

Til mediet The Players Tribune skriver Buffon et brev til sit 17-årige jeg, hvor han åbner op om, at han havde en depression, da han var på toppen af sin karriere i en alder af 26 år.

»Lad os begynde med de dårlige nyheder. Du er 17 år gammel. Du er ved at blive en rigtig fodboldspiller som i dine drømme. Om få dage får du chancen fra start i din første Serie A-kamp for Parma. Om få dage vil du få tre ting, der er meget, meget berusende, men også meget, meget farlige. Penge, berømmelse og drømmejobbet,« skriver Buffon.

Gianluigi Buffon med en redning for PSG.
Gianluigi Buffon med en redning for PSG. Foto: LOIC VENANCE
Vis mere

Ud over dette fortæller Buffon, at hans rutiner var med til at få ham ned i et dybt sort hul:

»Hvis du lever dit liv på en nihilistisk måde og kun tænker på fodbold, vil din sjæl begynde at visne. Til sidst bliver du så deprimeret, at du ikke engang ønsker at forlade din seng. Det vil ske, når du er på toppen af din karriere, når du har alt, hvad en mand nogensinde kan ønske sig i livet. Du er 26 år. Måmand for ​​Juventus og det italienske landshold. Du vil have penge og respekt. Folk kalder dig endda Superman.«

»Men du er ingen superhelt. Du er bare en mand som enhver anden. Og sandheden er, at presset fra dette erhverv kan gøre dig til en robot. Din rutine kan blive et fængsel. Du tager til træning. Du kommer hjem og ser tv. Du går i seng. Du gør det samme næste dag. Du vinder. Du taber. Det gentager sig igen og igen.«

Buffon fortæller yderligere, at det på et tidspunkt er helt skidt for den italienske stjerne:

Foto: MASSIMO PINCA
Vis mere

»En morgen, når du står op af sengen for at tage til træning, begynder dine ben at ryste ukontrolleret. Du vil være så svag, at du ikke kan køre din bil. I første omgang vil du tro, det er bare træthed eller en virus. Men så bliver det værre. Alt, hvad du har lyst til, er at sove. Ved træning vil enhver redning føles som en kæmpe kraftanstrengelse. I syv måneder vil du have svært ved at finde glæde i livet.«

»Du skal huske dette: Penge og berømmelse er ikke målet. Hvis du ikke passe på din sjæl, hvis du ikke leder efter inspiration til ting uden for fodbold, vil du blive dårlig. Hvis jeg kunne give dig et råd (til sit yngre jeg, red.), er det at være meget mere nysgerrig om verden omkring dig, mens du stadig er ung. Du sparer dig selv, og især din familie, for en masse hjertesorg.«

Men en dag tager Buffon sit første skridt ud af sin depression. Han bryder sine rutiner:

»I ​​din dybe depression vil der ske noget mærkeligt og smukt. En morgen beslutter du at bryde din rutine og gå til en anden restaurant i Torino til morgenmad. Så du tager en ny rute gennem byen, og du går forbi et kunstmuseum. På plakaten ude foran står der CHAGALL. Du går ind, og du ser et billede kaldet 'The Walk'. Billedet giver dig følelsen af glæde.«

41-årige Gianluigi Buffon har ikke været deprimeret siden. Han er tilbage i Juventus efter en kort periode i PSG. Han anses af mange for at være en af de bedste målmænd i fodboldhistorien.