Et perfekt resultat for Marokko, et maskefald for Brasilien. 

1-1-kampen vakte bekymring. Læs hvorfor i B.T.s dom: 

Et mønster går igen under dette års VM. 

Et mønster, der indtil videre har haft stor indvirkning på kampenes kvalitet. 

I næsten alle de anden halvlege, der er blevet spillet, er tempoet røget helt i bund. 

Og meget tyder på, det er varmen, der driller i USA, Canada og Mexico.

For Marokko spillede guddommelig fodbold i kampens første tyve minutter, hvor Brasilien igen og igen blev gjort til grin.

Det lignede en historisk ydmygelse, men efter Ismael Saibaris flotte åbningsmål stjal Vinicius Jr. scenen og scorede VMs måske smukkeste mål hidtil. 

I anden halvleg blev det en ørkenvandring for begge hold, der så ud til at lide i New York-heden, der var langt over 30 grader under kampen. 

Banen ligner noget, der er løgn.
Banen ligner noget, der er løgn. ANGELA WEISS

Det var svært helt at tro sine egne øjne under kampen natten til søndag. 

Kan det virkelig passe, at plænen på det stadion, hvor VM-finalen skal spiles, godt kunne trænge til en tur til Tyrkiet for at blive lidt længere på toppen? 

Det er jo en skandale, at græsset ser sådan ud! 

Tv-billederne afslørede store pletter på banen i New York, hvor spillerne må have været dybt utilfredse med forholdene. 

Det må I simpelthen gøre bedre, USA!

Brasilien var den første af de helt store VM-nationer, der kom i aktion. 

Og vi må bare konstatere efter én enkelt kamp: 

Det her landshold vinder ikke det første VM-trofæ i 24 år. Marokko derimod. De kan sagtens overraske. 

Men nu er bolden givet videre til jer, Frankrig, Spanien, Argentina og resten af slænget. 

Betag os nu, for pokker!