Hver uge deler B.T.s sportsredaktør og vært på B.T. Fodbold, Lasse Vøge, sine tanker om dansk fodbold i podcastens nyhedsbrev.

Du kan abonnere på det lige HER.

Du kan læse ugens nyhedsbrev herunder:

-------

Kære abonnent.

Selvom det til sidst endte grumt mod Portugal, har det i mine øjne været én af de mest opløftende landsholdsuger i flere år. 

Danmark var bedst i tre ud af fire halvlege. Og kun manglende 'killer instinct' gjorde, at Brian Riemers mandskab ikke skal spille Nations League-finals i München til sommer.

I en pædagogisk venlig punktopstilling har jeg herunder oplistet fem ting, som gjorde mig meget begejstret. Og to ting, der stadig kan få mig til at drage dybe suk.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FEM OPLØFTENDE TING, VI TAGER MED (i ikkeprioriteret rækkefølge)

1. Femmandsforsvarets død

Brian Riemer har tilsyneladende dræbt ideen om, at Danmark bliver nødt til at spille med fem forsvarsspillere for at kunne klare sig. Det er virkelig en 'lille-nations'-tankegang, som landstræner gør op med her. Og hvor er det befriende. Efter to års landsholdstomgang er det endelig slut med at pakke sig. Frem og vove noget – det klæder i den grad Danmark.

2. Gustav Isaksen

Han var aldrig inde i Kasper Hjulmands varme, og det var først i en ligegyldig venskabskamp i marts 2024, at den tidligere landstræner gav Isaksen debut – for derefter at droppe ham til EM-truppen. 

Og det var en skam – for Isaksen kan noget, som den bovlamme danske offensiv under sommerens slutrunde skreg efter. Isaksen har fart og mod til at udfordre hvilken som helst forsvarsspiller i verden. Han er spektakulær. Og heldigvis ligner det – som vi også snakkede om i søndagens podcast – at Brian Riemer har tænkt sig at bygge meget op omkring unggutten fra Hjerk.

3. Endelig konkurrence på midtbanen

I årevis har det været lige så nemt at forudsige den danske midtbaneopstilling, som det er forudsige, at det vil regne i februar. Men der er tegn på, at der nu virkelig skal duelleres om at klemme sig ind i startopstillingen. 

Landstræneren har kæmpe tillid til både Christian Nørgaard og Mikkel Damsgaard, som han kender indgående fra Brentford – og de kommer til at presse den hellige treenighed – Højbjerg, Eriksen og Hjulmand – fremover. Det er meget sundt, vil jeg påstå. Og giver store taktiske muligheder for Riemer.

4. Perspektiver

Vi har fået et landshold, der peger ud i fremtiden. Teenagerne Conrad Harder og Victor Froholdt fik deres landsholdsdebuter i gryden i Lissabon. 20-årige Patrick Dorgu fik sin landsholdsstart. 18-årige Lucas Høgsberg har i en uges tid duftet til atmosfæren. Højlund, Biereth og Victor Kristiansen er alle 22 år. Gustav Isaksen er 23. Det er der saksuseme perspektiver i.

5. Underholdning

1.98 og 2.78. Det er xG'erne (måling af hvor mange mål, Danmark skaber chancer til) fra de to kampe mod et verdensklasselandshold som det portugisiske. Det er et direkte resultat af Riemers filosofi – til sammenligning lød xG'erne i de fem foregående kampe: 0.41, 0.59, 1.15, 0.10 og 0.49. Kan Brian Riemer holde dampen under kedlerne, får landsholdsleden svære levebetingelser.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

TO BEKYMRENDE TING, VI TAGER MED 

1. Angriberpositionen

Jo jo, Rasmus Højlund fik has på sin landsholdsmåltørke, og Mika Biereth fik en godkendt debut i Parken. Men der er stadig meget tilbage at ønske fra den position, som er landsholdets akilleshæl. 

Hverken Højlund eller Biereth kunne skabe noget på egen hånd – og ingen af dem udgør en hovedstødstrussel på indlæg. Der er for lidt afkast på de danske angribere. Af de 10 mål, landsholdet har scoret siden sommerens EM-slutrunde, er blot to af dem signeret af en angriber (Højlunds tap in mod Portugal og Yussuf Poulsens saksespark mod Serbien. Erling Haaland har scoret 12 mål i de seneste 10 landskampe.

2. Personlige fuck-ups

De sniger sig stadig ind i det danske spil – fejl, hvor man tænker 'hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?' Under sommerens slutrunde lavede Viktor Kristiansen en lilleputfejl, der kostede mål mod England. I hjemmenederlaget mod Spanien i november, er det en tåbelig opspilsfejl fra Jannik Vestergaard, der satte spanierne i gang. 

Og i Lissabon torsdag aften var det et tragikomisk selvmål af Joachim Andersen, der indledte den portugisiske målfest. Og et kikset Kasper Schmeichel-indgreb, der lod den samlede sejr glide Danmark ad hænde.

Det er den slags fejl, de RIGTIG gode hold holder nede på et minimum. Og her kan det danske landshold virkelig hente nogle procenter. 

Men alt i alt - jeg er lidt vild med det nye landshold og ser virkelig frem til at se næste afsnit!

God uge til jer, kære B.T.-læsere 

Jeg kan som altid kontaktes på lavg@bt.dk.