Det danske teenagefænomen Chido Obi-Martin er rejst med den kriseramte storklub Manchester United til London, hvor der søndag venter et Premier League-brag mod Tottenham.

Dermed kan den 17-årige dansker stå foran sin debut for 'De Røde Djævle'.

Og det vækker både begejstring og en hel del nervøsitet hos B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge.

Samtidig sender cheftræner Ruben Amorim et kraftigt signal til sine angribere – heriblandt en anden dansker.

»Det er selvfølgelig en sensationel udvikling for den 17-årige dansker – men det er også et vink med en vognstang til Rasmus Højlund om, at indsatsen i denne sæson slet ikke har været godkendt,« siger Lasse Vøge.

»Amorim har brug for at sende et signal og lægge pres på sine voksne angribere,« vurderer B.T.s sportsredaktør.

Men Chido Obi skal også kunne håndtere et enormt pres, hvis han søndag ender med at få spilletid mod Tottenham.

»Chido Obi er en af fodboldsportens mest hypede unge spillere, men sandheden er, at det er de færreste, der nogensinde har set ham i aktion.«

»Så det er et nærmest umenneskeligt pres, der hviler på ham – hvis det skulle blive til spilletid i dag.«

»Jeg er ufatteligt spændt, men også meget nervøs på hans vegne,« siger Lasse Vøge.

B.T. Fodbold

Udsendelsen er sponseret af HelloFresh. Gå ind på HelloFresh.dk/hellotransfer og brug koden hellotransfer. Spar op til 1079 kr. og få en gratis dessert med hver bestilling i 3 måneder. Du kan også bruge koden, hvis det er mere end 12 måneder siden, du sidst har været kunde, og du savner de lækre, nemme måltidskasser. I dag skal vi tale om Clement Bischoff, om FCK’s interesse i serbisk juvel - og så er der modige Superliga-forudsigelser. Vært(er): Lasse Vøge Gæstemedvært: Jakob Kløcker Producer: Alex Brøndbjerg Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Husk, at skrive dig op til nyhedsbrevet her