B.T.s sportsredaktør: 'Det er frygteligt, når Norge blomstrer'
B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge, har skrevet en klumme til Norge.

B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge, har skrevet en klumme til Norge.

B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge, har skrevet denne klumme til norske Nettavisen.
--------

Kære Norge.
I skal først og fremmest vide, at vi danskere sætter enormt stor pris på vores broderskab.
Alliancen er ubrydelig. I tøvede ikke med at stille jer bag os, da USAs utilregnelige præsident truede vores rigsfællesskab med militær magt for nylig. Det glemmer vi ikke.
Og tro os – vi har også jeres ryg den dag, der bliver brug for det. Som da vores Kong Frederik stod lige bag jeres nye konge i Oslo i forbindelse med Kong Haralds begravelse.
MEN – brødre er jo ikke forpligtet til at være enige om alt! Og når det kommer til fodbold, kan vi sagtens lægge venskabet på hylden. Så nu får I altså en lille kærlig opsang.
Jeg vil være helt ærlig – I er meget svære at være i rum med, når I har succes i sport. Jeres begejstring er uklædeligt eksplosiv, fuldstændig overdreven og helt proportionsforladt.
Tilbage i 1981 slog I England i en kvalifikationskamp (I kvalificerede jer ikke). Og Bjørge Lillelien skreg de berømte strofer – »Maggie Thatcher, can you hear me? Maggie Thatcher, your boys took a hell of a beating!«
Altså, sådan en begejstring kunne vi ikke engang mønstre, da vi vandt f …. ing EM! Eller da vores b-landshold slog stjernespækkede Argentina i finalen i Intercontinental Cup.

Når I vinder en sprinteretape i Tour de France, udløser jeres kommentatorer en eksplosion af storladenhed, barnlig glæde og historieløs vi-er-verdens-bedste-energi.
Altså, Danmark har vundet hele TOUREN tre gange uden at komme i nærheden af det niveau af henrykkelse.
Vores design er klassisk og stilrent – jeres er et virvar af streger og farver. Altså jeres nationaldragt – hvilket frygteligt rod!
Vi tror på at gøre tingene med måde. Less is more. Elegante og ydmyge – også i sejrens stund. Her er sports-Norge som et femårigt barn, der løber ud på gaden og fortæller alle, at 'det aaaaltså var mig, som at der vandt'.
Når norsk sport blomstrer, så er der ikke plads til proportioner. Som vores folkehelt Frank Hvam siger i ‘Klovn’ om nyforelskede kvinder – ‘mig mig mig – der slipper jo ikke en solstråle ned mellem de grådige kronblade’.
Og vi ved jo godt, hvor det stammer fra. Man behøver ikke have læst Freud eller være psykoterapeut for at vide, at det naturligvis bunder i et mindreværdskompleks. En usikker lillebror-energi. ‘Small dick energy’, om man vil.
Ja, I har et rigtig godt landshold (for første gang nogensinde). I spillede et rigtig flot VM. Vi under jer succesen. Og torsdag er I klare favoritter mod et blodfattigt og urutineret dansk landshold.
Men nøj, hvor kunne det være dejligt at slå jer og tørre det fjogede succes-smil af jer og få Norge ned på jorden igen.
Hvis I vinder … må Gud hjælpe os alle!