Suk! Vi tilføjer da lige et landsholdstraume til samlingen. Og dette er måske det værste nogensinde.
Fodbold er et smukt spil. Men til tider så ondt.
Da Danmark i 1993 tabte 0-1 en sen aften i Sevilla og dermed missede billetten til VM i USA sommeren efter, lagde jeg mit hoved på Brian Laudrup-hovedpudebetrækket, mens en tåre trillede ned ad min kind.
Skæbnen var dengang så ond ved det danske landshold. En mand i overtal, Bakero og det manglende frispark til Peter Schmeichel. Jeg lyver ikke, når jeg siger det stadig sidder i mig her dybt inde i mit voksenliv.
Her 33 år senere i Prag skulle Sevilla-såret heles - Danmark skulle spille sig til VM i USA. Men i stedet blev et gammelt traume vækket og forstærket.
For dette danske landshold kunne heller ikke, da det gjaldt. Ikke mod Belarus eller mod Skotland i november. Og heller ikke mod et ret ordinært tjekkisk hold i aftes.
De små personlige fejl blev straffet benhårdt. Sulc’ 1-0-superscoring var en konsekvens af Victor Nelssons mistimede hovedstød og Gustav Isaksens opdækningsfejl. Det mindede uhyggeligt meget om de dyre fejl, der blev lavet i Skotland i november.
Det går bare ikke i disse kampe. Og det er desværre også en konsekvens af, at landsholdstruppen anno 2026 mangler den sidste afgørende kvalitet. Det, vi tidligere fik fra prime-Eriksen, Schmeichel og Andreas Christensen, får vi ikke fra dette hold.
Flere af de startende danske spillere på Letna Stadion dukkede ikke op i de første 70 minutter tirsdag. Den højt besungne midtbane leverede længe blot kønsløs boldmassage, som ikke førte til noget som helst.
Men 20 gode minutter burde have været nok til at knække tjekkerne.
Set over 120 minutter var danskerne klart det bedste hold. Ligesom mod Skotland og Belarus. Men det er blevet en tendens, at Danmark ikke får sejren. Og det er en dårlig tendens!
Debatten om Brian Riemers anpart i skuffelsen raser allerede. Sådan må og skal det være. For landstræneren har også begået fejl, som er blevet straffet nådesløst.
Skal det have ansættelseskonsekvenser? Måske. Jeg stemmer personligt for at give ham en chance mere.
Når det har været godt under Riemer, har det været rigtigt godt. Hjemme mod Portugal og ude mod Grækenland. Og skæbnen har været ubarmhjertig.
Stolpe ud mod Belarus, McTominays saksespark i fem meters højde, Sulc’ drømmetræf, straffesparkskonkurrencens lotteri. En fyring ville i mine øjne være en meget hård løsning.
Men jeg forstår også argumenterne for det modsatte synspunkt. Indsatsen i flere perioder af aftenens opgør er et af dem.
Det bliver debatten ved kaffeautomaterne de næste dage. Mens vi samtidig har ulideligt ondt i sjælen over udsigten til en sommer, hvor Norge og Sverige er de eneste nordiske repræsentanter ved fodboldfesten i USA. Det gør ondt helt inde i knoglerne.
En ny fodboldgeneration har fået deres Sevilla-traume. Vores hjerter blev knust mange gange i aftes. Den her kommer til at sidde i os i mange, mange år.