Kommentar af BTs sportschef, Morten Crone Sejersbøl

FC København må nøjes med Europa League, selvom man dårligt kan forvente en nemmere vej til Champions League end den, der blev lagt ud i år.

Man kan finde mange gode forklaringer i den mere eller mindre naturlige afgang, klubben har lidt oven på to års store præstationer. Men man kan sørme også finde dem i måden, FC København har valgt at håndtere succesen på.

Ståle Solbakken begyndte allerede i sidste sæson, inden han for andet år i træk havde vundet The Double og spillet den mest suveræne sæson siden 2011, at advare om det, der ville ske: FC København ville miste profiler, og i forhold til dem der startede sidste sæson, var i hvert fald Thomas Delaney, Mathias Zanka Jørgensen, Andreas Cornelius og Ludwig Augustinsson væk, mens både Peter Ankersen og Rasmus Falk startede sæsonen med alvorlige skader. Alt det huskede han at minde omgivelserne, og således var ikke mindst kritikerne advaret på forhånd. Han havde frataget os det værste skyts.

Forstå mig ret: Det var jo helt rigtigt, hvad han sagde, for hvem kunne ikke købe præmissen om, at mange udskiftninger i en trup er et problem, og at mange udskiftninger blandt de allerbedste spillere er et større problem? Nuancen om, at FC Københavns budgetansvarlige og manager Ståle Solbakken jo selv bar ansvaret for at hente afløsere for de afgående, manglede bare. Man KUNNE jo have afsat flere penge til transfer og lønninger, og man KUNNE jo have set mere rigtigt, end tilfældet var.

Var Matic et godt nok bytte for Thomas Delaney, kan vi så spørge. Ikke som en 1:1-erstatning, og heller ikke næsten, selvom han blev hentet i god tid og med rettidig omhu. Samme med Jores Okore, hvis ophold blev en decideret fiasko. Lüftner? Ligner ikke en FC København-spiller endnu, og sådan kom vi op på tre spillere i det nye kul, der slet ikke er på det niveau, de skulle træde op på. At Erik Johansson blev langtidsskadet kunne ingen have forudset, men det er dog nogens skyld, at uefne Lüftner og Mikael Antonsson, som åbenbart er meget langt over the hill, var de eneste øvrige midterforsvarere i truppen.

Så: FC København var der, hvor de har været et par gange eller tre før siden 2006, når Ståle Solbakken har haft bygget et storhold hold, som siden er faldet fra hinanden, fordi tilbuddene fra udlandet bliver for store til at afslå, og fordi spillerne når et niveau, hvor Danmark ikke længere er stort nok til at opfylde deres drømme. Og fordi det trods forsøgene på at hente kvalificerede afløsere ind i god tid ikke lykkedes så godt som håbet.

Er det på den baggrund ikke ok at komme i Europa Leagues gruppespil? Tjo. På den baggrund var det såmænd godt nok. Det var mere baggrunden, der ikke var så god, som man kunne have håbet.