Danmark fik en af de bedste lodtrækninger, vi kunne have håbet på, og allerede nu har bookmakerne os som favoritter til at gå videre fra gruppespillet sammen med Frankrig.

Frankrig er naturligvis suveræne favoritter til at gå videre som ettere, og mon ikke franskmændene i det hele taget er ekstremt tilfredse med at have trukket Danmark, Peru og Australien? Jeg kan dårligt forestille mig andet.

Danmark åbner VM mod Peru den 16. juni i Saransk et par timers flyvning fra Moskva, følger op mod Australien og slutter gruppespillet mod Frankrig. Ikke nok med, at vi trak det på papiret klart dårligste hold fra andet seedningslag, Peru, så får vi også lov til at lægge ud mod gruppen to formodet dårligste hold, hvorpå vi med lidt held og dygtighed kan stå med seks point, inden kampen mod Frankrig, der også bør have vundet deres første to kampe. Ja, ja, jeg drømmer lidt, men faktum er, at vi er favoritter i de to første kampe, og at vi i det mindste bør have et rigtig godt udgangspunkt inden den sidste kamp. Med lidt god vilje behøver vi ikke engang få point i den kamp.

Allerede efter lodtrækningen hørte vi danske landsholdsspillere udtrykke optimisme, og det kommende forår bliver fyldt med optimisme og tro på, at det bliver en god sommer. Tog man den negative hat på, kunne man sige, at vi kun kunne skuffe. Den lægger jeg væk med det samme.

Det danske landshold er vokset gennem dette efterår og rider på en bølge af selvtillid. Spørgsmålet om, hvor godt holdet egentlig er, står stadig ubesvaret, for bortset fra 4-0 sejren over Polen og 5-1 sejren over Irland i den afgørende playoff-kamp, har Åge Hareides landshold ikke være prangende. Det har ikke vist sin styrke i det etablerede angrebsspil, og Åge Hareide har ikke overbevist mig om, at han har en gennemgående offensiv plan. Det gik godt at spille lange bolde mod Polen, og mod Irland havde vi succes med at skabe – og få! – ekstremt meget plads til Christian Eriksen. Men mod en taktisk ligeværdig modstander, mangler vi stadig at se, hvad holdet har at falde tilbage på. Altså: Hvad er vores taktiske grundlag?

Jeg kommer til at lyde negativ, men jeg er ikke ude på at tage noget fra det flotte comeback i kvalifikationsturneringen. Jeg er fan af Danmark, og jeg ønsker os det bedste. Det ved alle, der så mig juble over lodtrækningen. Men jeg hejser bare advarselsflaget: Vi har haft succes med de enkeltstående taktiske indsatser, men vi har ikke nødvendigvis et grundspil at falde tilbage på.

Nu skal forårets træningskampe falde endeligt på plads, og elitechef Kim Hallberg og landstræner Åge Hareide kommer formentlig til at arbejde på at finde modstandere, der minder om Peru og Australien. Det ville være fornuftigt at sigte efter de to modstandere, fordi det er der, nøglen til succes ligger. To kampe mod to modstandere, vi kun kunne have drømt om.

Bliver Danmark nu verdensmestre? Selvfølgelig gør vi det. Måske. Vi kunne i hvert fald dårligt have bedt om bedre forudsætninger for at gå videre fra puljen.