Endelig en sejr til Danmark i EM-kvalifikationen. En tiltrængt en af slagsen og Åge Hareides mandskab kan nu gå på sommerferie med vished om, at holdet har spillet sig tilbage blandt favoritterne i gruppe D.

Og selvfølgelig skulle landsholdet også det. Schweiz, Irland, eller Georgien, skal da ikke holde Danmark fra et Europamesterskab med puljekampe i København.

Det danske landshold er grundlæggende alt for godt til ikke at nå med, og det sker heller ikke. Når 2019 er forbi, har Danmark sikret sig en plads til næste sommers fodboldfest.

Men der har åbenlyst været startvanskeligheder i kvalifikationen. Det har alle set.

Mandag aften var der langt om længe positive tendenser i spillet, og Hareide må efterhånden være kommet tættere på at have fundet frem til den gruppe af spillere, der skal bringe landsholdet med til EM og senere skaffe succes. Han har fået besvaret en række spørgsmål.

Kasper Dolberg glider igennem det georgiske forsvar.
Kasper Dolberg glider igennem det georgiske forsvar. Liselotte Sabroe

Makkeren til Thomas Delaney må blive Pierre Emile Højbjerg. Southampton-spilleren bringer alt den energi, dynamik, drive og vildskab med sig, som der har været savnet.

Ikke mindst når modstanderne pakker sig. Højbjerg har modet til at forlade sin plads og med løb op igennem banen flå forsvaret fra hinanden.

Man må også bare rose Pierre Emile Højbjerg for tålmodigt at have kæmpet sig tilbage efter en uddelt karantæne fra Åge Hareide.

Kasper Dolberg er fremadrettet manden, der skal starte ind som 9’er. Ajax-spilleren har haft en svær sæson i Holland, men mod Georgien viste han, hvorfor han til september ikke er til at komme udenom, når Gibraltar og Georgien venter på udebane.

Efter min mening burde der dog stadig ledes efter en bedre løsning på venstreback.

Dolberg kan vende med en mand i ryggen og spille den videre til holdkammeraterne. Han kan begå sig i det lille felt, selvom pladsen er trang. Og Kasper Dolberg kan score.

Det er som om, det ikke har været en kvalitet, Åge Hareide har vægtet højt i en længere periode.

Robert Skov fik chancen mod Georgien. Naturligvis på sin plads efter en voldsomt imponerende sæson for FC København. I glimt viste Skov, at han kan gøre en forskel. Han havde i hvert fald modet til at forsøge, selvom kantspilleren gemte langskudskompetencerne lidt for langt væk.

Hareide kan ikke være helt overbevist efter præstationen fra Skov, og pladsen på højrekanten er stadig åben.

Den kunne passende gå til Daniel Wass, der med sit fine indhop og to assists trods alt nu er en realistisk mulighed på den position.

Daniel Wass startede på bænken (her mod Irland), men leverede et flot indhop mod Georgien.
Daniel Wass startede på bænken (her mod Irland), men leverede et flot indhop mod Georgien. Liselotte Sabroe

Ellers er holdet ved at sætte sig. Efter min mening burde der dog stadig ledes efter en bedre løsning på venstreback.

Jens Stryger Larsen knokler og kæmper efter bedste evne, og gør det egentlig ok rent defensivt, men mod Georgien synes jeg igen, man flere gange så, at Stryger Larsen er begrænset med sit højreben i venstre side.

Riza Durmisi er ellers hentet ind i landsholdsvarmen igen, og ham kunne landsholdet godt bruge. Ikke mindst når modstanderne ikke vil spille med og derfor smider alle mand hjem på egen banehalvdel.

Man skal ikke være et geni for at regne ud, at Åge Hareide bare ikke har meget tiltro til Durmisis evne rent defensivt, og blandt andet derfor har han et stykke vej ind på holdet igen.

Vi hører ofte trænere tale om, at de indretter sig efter de spillere, de har til rådighed. Hvis Hareide opererede med den tankegang, kunne han godt finde plads til Riza Durmisi.

Det helt store spørgsmål er Christian Eriksen. Selvfølgelig ikke om han spiller fra start for Danmark til efteråret, men hvad der kommer til at ske med ham denne sommer. Det bliver afgørende for ham selv og for landsholdet.

Tottenham-stjernen har selv ganske opsigtsvækkende brugt landsholdsamlingen på direkte at opfordre Europas storklubber til at melde sig på banen, hvis de vil have fynboen. Han er klar på et skifte væk efter syv sæsoner for Spurs.

Det skal også være nu for Christian Eriksen.

Han har ikke råd til at vælge forkert, hvis han vil have det maksimale ud af sine bedste fodboldår.

Han er efterhånden blevet 27 år, og selvom det for de fleste af os blot gør ham til en knægt, ja så tænker de største klubber i Europa ikke helt på samme måde. Eriksen er ved at være en ældre herre i fodboldmæssig forstand.

Næste sommer udløber midtbanespillerens kontrakt med Tottenham, og alle parter er interesseret i at få en afklaring i den kommende tid.

Vi følger vist alle spændt med på de massive rygter om Real Madrid, som Eriksen åbenlyst selv bejler til med sine udtalelser.

PSG er også nævnt, ligesom Manchester United forleden blev bragt i spil med Eriksen som en del af en større transferkarrusel.

Christian Eriksen står overfor en definerende sommer, og han har ikke råd til at vælge forkert, hvis han vil have det maksimale ud af sine bedste fodboldår.

Hans valg vil også smitte af på landsholdet. Næste sommer kræver det en Eriksen i storform, hvis Danmark skal levere en succesfortælling til Europamesterskaberne.

Og skulle Christian Eriksen kæmpe på klubplan hos en ny arbejdsgiver, kommer det uden tvivl til at sætte sine spor i Hareides hold.

Mon ikke nordmanden sammen med resten af af fodbolddanmark følger nysgerrigt med, når dansk fodbolds største stjerne knokler med at finde frem til en afklaring.