KOMMENTAR

Oven på en lang periode med landsholdskonflikt som det altoverskyggende tema i og omkring DBU blev det endelig tid til en spændende fodboldnyhed.

Med Peter Møller indsat i en nyoprettet stilling som fodbolddirektør er DBU i gang med at vaske tavlen ren og kigge fremad.

Det er et forfriskende valg, selv om der også følger usikkerhedsmomenter med i ansættelsen af Møller.

Peter Møller har med sin fortid som formand for Spillerforeningen et indgående kendskab til den interne politik, og den har vi jo netop set ofte kommer i spil

Først og fremmest får DBU en mand, der er stærk til at begå sig i medierne. Det er absolut ikke uvæsentligt.

DBU har til tider lidt under manglende evner, når deres budskaber skal kommunikeres i offentligheden. Peter Møller udstråler både energi og charme og kan scenevant sikre, at DBU ikke tumler rundt med mærkelige udtalelser. Samtidigt kan Møller trods alt gøre det med den kant, vi alle så ofte efterspørger.

Peter Møller er respekteret i fodboldmiljøet. Han kender branchen indefra og alle de mekanismer, der får den til et køre rundt.

Han skal ikke bruge lang tid på at være helt opdateret og kan fra første arbejdsdag gøre en forskel, hvis han vil og har visionerne på plads.

Desuden har han med en fortid som formand for Spillerforeningen et indgående kendskab til den interne politik, og den har vi jo netop set ofte kommer i spil. Møller er vellidt i spillergruppen, og det er DBU naturligvis afhængig af for at få butikken til at hænge sammen.

Nu skal Peter Møller så i gang med at få hverdagen til at fungere.

Her bør han måles på evnen til at optræde som brobygger mellem DBU’s interessenter. Alle skal holdes tilfredse.

Det kræver dygtig ledelse, ansvarlighed og vedholdende arbejde. Den går ikke med få timer på kontoret i ny og næ. Nej, der skal knokles.

Tidligere er DBU’s stærke folk gået efter at besætte unionens poster med personer, de kan kontrollere. Det får de ikke med Peter Møller

Øjeblikkelig succes med jobbet som fodbolddirektør er ikke givet, den kommer over flere års insisterende arbejde. Jeg er spændt på at se, om Peter Møller har den stamina, der skal til, eller om han går kold undervejs i jobbet.

Tidligere er DBU’s stærke folk i formand Jesper Møller og næstformand Thomas Christensen gået efter at besætte unionens poster med personer, de kan kontrollere. Det får de ikke med Peter Møller.

Selvfølgelig har han købt ind på en præmis og strategi, men Møller er også sin egen. Han tænker selvstændigt og giver modspil. Og han tackler igennem, når han mener, det er nødvendigt.

Det kan komme til at slå gnister!