KOMMENTAR
Når FC København onsdag aften tager hul på kvalifikationen til Champions Leagues gruppespil, er det samtidigt begyndelsen på en sæson, der kan få stor betydning for dansk fodbold.
Efter sidste sæsons flotte europæiske pointhøst, der faktisk var niendebedst i hele Europa, er der begrundet håb om, at Danmark inden for et par år eller tre igen kan få et hold direkte med i gruppespillet, sådan som det var tilfældet i 2012.
Dengang sprang FC Nordsjællands danske mesterhold hele kvalifikationen over, fordi danske klubber i de foregående fem år havde klaret sig så godt, at Danmark lå på den adgangsgivende 12.-plads i Europa, og efter en større nedtur til nummer 24 i 2016 er vi nu oppe på 16.- pladsen, hvor nummer 12 igen er inden for rækkevidde. Særligt tre faktorer giver begrundet håb om, at det sker:
- Danmark har i år kun fire klubber med i de europæiske turneringer, hvilket er en fordel i forhold til de sædvanlige fem, fordi det samlede antal point, de danske hold henter, dermed kun skal divideres med fire og ikke fem.
- Danmark mister i år og de kommende to år de (meget få) point, klubberne indsamlede fra 2012 til 2014 og får dem erstattet af de point, vi i de kommende sæsoner kan hente i stedet. Det er forhåbentligt flere.
- De konkurrenter, der ligger foran os (Tjekkiet, Grækenland, Schweiz og Østrig) og lige bag os (Kroatien, Polen og Rumænien), har alle samlet flere point end Danmark i de sæsoner, der udgår over de næste tre år, og de mister dermed flere point end os i den femårige periode, der udgør grundlaget for beregningen af ranglisteplaceringen.
Så mangler kun det vigtigste; at de danske hold klarer sig godt.
FC København har gode chancer for at klare sig igennem til enten Champions League (hvor de ad den såkaldte Champions Rute skal møde andre mesterklubber fra mellemstore fodboldlande som Sverige, Norge, Tjekkiet og Polen) eller til Europa League, hvis det primære mål skulle glippe.
Jeg har svært ved at vurdere truppens niveau efter afgangen af 'Zanka', Augustinsson og Cornelius, men vurderet på de seneste sæsoners store udskiftninger og fraværet af negative konsekvenser, så ser jeg ingen grund til at male Fanden på væggen endnu.
Brøndby skal forsøge at spille sig frem til Europa Leagues gruppespil og fremstod i sidste sæson bedre end på noget andet tidspunkt de seneste 10 år. Det kan ikke være noget dårligt udgangspunkt for hverken Brøndby eller dansk fodbolds jagt på point, om end det store spørgsmål er, om holdet er i stand til at løfte sig, efter det faldt sammen, da sølvet var sikret i foråret.
FC Midtjylland klarede sig flot i Europa Leagues gruppespil i forrige sæson og har stadig en del spillere med rutine fra dengang med i truppen. Jeg kan personligt være i tvivl om, hvorvidt Jess Thorup og Claus Steinlein har fået samlet en homogen trup med en klar rollefordeling, men i forhold til den individuelle kvalitet er der ikke meget at komme efter. Det ser fornuftigt ud, men igen kommer lodtræningen til at få betydning. De første kampe mod Ferencvaros skal de dog kunne komme forbi.
Og så er der Lyngby. Et grønt hold i nyere europæisk sammenhæng, men med masser af individuel rutine og en snu cheftræner, der kan spille på et resultat. Aner ikke, hvad vi skal forvente af dem for at være ærlig.
For mig er regnestykket positivt, hvis to hold kommer i et gruppespil, og så rykker vi frem på listen. Mange har svært ved at holde med andre danske hold. Jeg har ikke. Og da slet ikke, når der er point på spil til os alle sammen.
