Det vrimlede ikke med Superliga-spillere i Åge Hareides landsholdstrupper i 2019.
Jesper Hansen, Victor Nelsson og Lucas Andersen var de eneste Superliga-spillere, der var med til landsholdssamlinger i sidste kalenderår.
Men flere profiler i den hjemlige liga kan med en flot forårssæson drømme om en plads i EM-truppen, der skal spille de tre gruppekampe på hjemmebane til sommer.
Her peger B.T. på 10 spillere, der kan komme i betragtning til en plads. Hver spillers chance er vurderet af B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen.
25 år. Kantspiller eller angriber. 21 landskampe
Konkurrenter: Martin Braithwaite, Andreas Cornelius, Yussuf Poulsen, Robert Skov, Kasper Dolberg og Christian Gytkjær.
B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen:
»Fischer har tidligere været en Hareide-favorit, men en ting er, at han er skadet nu, en anden er, at hans topform ligger mere end 16 måneder tilbage. Der bliver næppe plads til FCK-profilen, men fortiden på Hareides hold trækker ham en stjerne op.«
31 år. Midterforsvar. 29 landskampe
Konkurrenter: Simon Kjær, Mathias 'Zanka' Jørgensen, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard og Joachim Andersen.
B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen:
»Bjellands reaktion på at blive VM-vraget satte skår i forholdet til landstræneren. De fandt hinanden igen, men når Hareide højst sandsynligt har sine tre forsvarsfavoritter i Kjær, Andreas Christensen og 'Zanka', vil den sidste mand næppe blive en 31-årig mand med en del skavanker.«
21 år. Angriber. 0 landskampe
Konkurrenter: Martin Braithwaite, Andreas Cornelius, Christian Gytkjær, Kasper Dolberg og Yussuf Poulsen.
B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen:
»Han får højst sandsynligt 10 mesterskabsspilskampe til at overbevise Hareide. Hvis Winds niveau er det samme, som han trådte skadet ud af efteråret med, vil han have en chance. Men konkurrencen i angrebet er relativt hård, og Wind har ikke været med før.«
28 år. Central midtbanespiller. 1 landskamp
Konkurrenter: Lasse Schöne, Pierre Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Christian Eriksen og Christian Nørgaard.
B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen:
»På et FCK-hold fattigt på kreative idéer lige nu lyser Falk op. Kan han tilføje flere mål og oplæg, bør han være en kandidat. Men Hareide holder sig nok til sine tro soldater og holder Falk ude.«
21 år. Midterforsvar. 0 landskampe
Konkurrenter: Simon Kjær, Mathias 'Zanka' Jørgensen, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard og Joachim Andersen.
B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen:
»Det er i midterforsvaret, man kan snige sig med i en dansk EM-trup. Nelsson fik et europæisk gennembrud med præstationen mod Celtic, og sådan et niveau bemærkes, når det er mod topspillere. Fortsætter han på den klinge, vil Hareide overveje ham kraftigt.«
34 år. Målmand. 0 landskampe
Konkurrenter: Kasper Schmeichel, Frederik Rønnow og Jonas Lössl.
B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen:
»Det bliver enten Jonas Lössl eller Jesper Hansen, der kommer med som tredjevalg på målmandsposten. Lössl spiller igen nu, og i de perioder, hvor han har gjort det, har Hareide foretrukket ham. Men Hansen har en fin mulighed for at snige sig med.«
28 år. Midterforsvar. 5 landskampe
Konkurrenter: Simon Kjær, Mathias 'Zanka' Jørgensen, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard og Joachim Andersen.
B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen:
»Muligvis Superligaens bedste bud på en EM-spiller. Den bedste midterforsvarer i den danske liga på det øjeblikkeligt bedste hold. Sviatchenko er iøjnefaldende god og vigtig, og han kunne godt klemme sig ind som fjerdemanden i det centrale forsvar.«
25 år. Midterforsvar. 0 landskampe
Konkurrenter: Simon Kjær, Mathias 'Zanka' Jørgensen, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard og Joachim Andersen
B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen:
»Brøndby er helt forståeligt glade for ham og vil gerne tale ham i EM-truppen, men den tror jeg ikke på. Der er for mange andre midterforsvarere, som har været med under Hareide, og nordmanden vil ikke bruge sin sidste tid på at integrere en så ny spiller, når han samtidig har bedre alternativer bare i Superligaen.«
25 år. Offensiv midtbane- eller kantspiller. 4 landskampe
Konkurrenter: Christian Eriken, Robert Skov, Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite.
B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen:
»I et powerteam som Hareides har der til tider manglet andre kreative hjerner end Eriksens. Pione Sisto har været ude, men er i spil til EM. Sikkert også foran Lucas Andersen. Men Hareide kender ham, og kan nordjyden sætte et magisk forår sammen som for et år siden, burde han være en kandidat.«
19 år. Offensiv midtbane- eller kantspiller. 0 landskampe
Konkurrenter: Christian Eriken, Robert Skov, Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite.
B.T.s fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen:
»Fantastisk spiller i Superligaen, men stadig ved at få sit gennembrud på U21-landsholdet. Jeg kan være bekymret for hans fysik, og når det er Hareides sidste slutrunde, tvivler jeg på, at han tager spillere med blot for at give erfaring.«