Over 21.000 BT-læsere har kåret Daniel Agger til landsholdets mest populære. Han personificerer danskhed og er garant for folkelig opbakning til landsholdet, mener en forfatter til flere fodboldbøger.
Landsholdets mest populære spiller hedder Daniel Agger. Det har over 21.000 BT-læsere afgjort i en afstemning. Den rød-hvide anfører og Brøndby-spiller topper foran Christian Eriksen, Pierre Emile Højbjerg, Kasper Schmeichel og Nicklas Bendtner.
Et resultat, der ikke kommer bag på Bo Kampmann Walther, lektor i medievidenskab ved Syddansk Universitet og fodboldforfatter.
- Daniel Agger er simpelthen uvurderlig for en kolos på lerfødder som DBU. Her tænker jeg ikke så meget på økonomi som i folkelig kultur. Han er personificeringen af danskhed, spiller med stolthed og nu tilmed i en dansk klub. Der følger en nuance med, der giver et lidt kynisk svar, nemlig at han også er en slags damage control for DBU i en tid, hvor forbundet stadig er præget af træghed og stadig er forbundet med lukkethed på grund af en person, der ikke længere er der og så en, der stadig er der, uden at vi behøver sætte navne på dem. Så målt ud i at sikre den folkelige opbakning, er Daniel Agger guld værd, siger han.
Hovedpersonen kalder selv afstemningsresultatet for en ære, siger han, da BT møder ham i landsholdslejren og overbringer ham nyheden.
Men det har også sin pris at være berømt og en offentlig figur.
- Der er plusser og minusser, men jeg har selv valgt det ved at vælge den levevej, jeg nu har, og det har jeg det fint med, siger Daniel Agger og forklarer, at som fodboldspiller i Liverpool følger der en ekstra tæt opmærksomhed med.
- Jeg boede lidt syd for Liverpool, men fodbold er så specielt for byen og området, så uanset om man møder en dreng på syv år eller en gammel dame på 90 år, har de en holdning til fodbold. Det er i deres blod. Så selv om man forsøger at trække sig lidt, er opmærksomheden der bare hele tiden, fordi fodbolden er så stor en del af livet dér, men det skal man acceptere, fordi det er sådan, det er. Man skal huske, at der også følger mange gode ting med, siger han.
- Et af de største plusser ved at være en offentlig person er, den glæde, man får lov til at opleve hos børn, når man skriver en autograf eller bare siger hej. Det er en fantastisk situation at være i, at kunne bringe smil frem på læberne hos børn så let - hvis man kan sige det på den måde. Det er en gave.
Kan du gå i fred og handle i Netto?
- Jeg kan godt, men jeg gør det ikke så tit. Nu, da jeg er tilbage i Brøndby, er der en anden åbenhed, end der var i Liverpool. I Brøndby er det åbent for fans og presse at overvære træningen, hvor der var meget lukket af i Liverpool, siger han.
- I England er der jo et ekstremt stort fokus på fodbold og især en klub som Liverpool, men jeg oplevede mest hypen, når jeg var på opgaver med klubben. I min hverdag trak jeg mig lidt væk fra alt det der for at være lidt i fred. Tænk på en spiller som Steven Gerrard. Han kan ikke gå uden for en dør noget sted, uden der er bevågenhed, siger Agger om Liverpool-anføreren, der aldrig har spillet for andre klubber.
Samme type loyalitet over for en klub udviste Agger, da han valgte at vende hjem til Brøndby frem for at fortsætte sin lukrative legionærtilværelse i en af Europas største ligaer, da tiden i Liverpool løb ud. Og det er noget, romantiske fodboldfans sætter pris på, mener Bo Kampmann Walther:
- Moderne fodbold med gang i den transnationale svingdør, og spillere, der skifter klubber i et væk, har både brug for flamboyante typer som Nicklas Bendtner og Mario Balotelli, men for at veje op for dem og sikre balancen, er der brug for rolige og loyale typer, man kan stole på. ’One club’-typer som Agger, Steven Gerrard og Xavi. Ethvert hold har brug for en Francesco Totti for at skabe balance i den moderne fodboldforretning, og når nationalfølelsen periodevist blusser op i en tid med åbne grænser, er det blandt andet på grund af en Daniel Agger i landsholdstrøjen.
