FC København kronede en forrygende uge, Brøndby og FC Midtjylland fik mavepustere – og AGF mener det sgu alvorligt.
Hver uge tager B.T.s sportsredaktør, Lasse Vøge, temperaturen på Superligaens guldfavoritter.
B.T.s GULDBAROMETER
I forhold til sidste runde: + 3 procent.
Det har været syv helt forrygende dage for FC København.
Først med en svær (ret grim) udebanesejr over Randers. Tre dage senere vendte man et svært udgangspunkt til europæisk avancement ude mod Heidenheim. Og yderligere tre dage senere blev det til en forløsende hjemmebanetriumf mod hademodstanderne og guldrivalerne fra FC Midtjylland.
Der er en udvikling i gang på dette FCK-hold. De mange nye puslespilsbrikker, der i efteråret lå klumpet sammen, er ved at falde i hak. Man har i de seneste kampe fundet en stærk balance – eksemplificeret ved midtbaneduoen bestående af Thomas Delaneys kølige positioneringer og maratondrengen Victor Froholdts arbejdsraseri.
Det københavnske fodboldtog har sat guldkursen. Og så glemmer vi Marcos Lopez’ Lasse Spang Olsen-stunt og Jacob Neestrups mærkværdige indkastkritik.
I forhold til sidste runde: – 1 procent.
Efteråret bød på masser af slatne ulvehyl fra Heden, og der er stadig mange ting, der ikke stemmer hos mestrene fra FC Midtjylland. Det tør vi godt konkludere efter de fire kampe, som Thomasbergs tropper har leveret i 2025.
Det er påfaldende, at et hold med så mange offensive og kreative esser – eksempelvis Osorio, Simsir, Gogorza – stadig har så svært ved at få greb om kampene og skabe de nødvendige chancer.
Men mere bekymrende er de store personlige fejl, som præger midtjydernes defensiv. Mads Bech Sørensens Benny Hill-agtige bommert i San Sebastián og Oliver Sørensens torskedumme straffespark i Parken som de oplagte eksempler.
Man skal spejde langt efter mesterskabstendenser, og der skal ske noget i Midtjylland, og det kan kun gå for langsomt. Døren er stadig på klem – og i modsætning til FCK, der har minimum to europæiske kampe og en pokalturnering at bekymre sig om, har midtjyderne blot et mål resten af sæsonen: at vinde den næste superligakamp.
I forhold til sidste runde: + 3 procent.
Tør de overhovedet tænke tanken i Aarhus? Tør vi andre? Hvordan vil den fodboldgale jyske hovedstad lige håndtere den ultimative triumf? Hvor meget Thomas Helmig kan et menneske holde til?
Det er et spørgsmål, som vi så småt skal overveje at forholde os til. For der er virkelig krudt i røven på Uwe Röslers østjyske fodboldmaskine. 4-0-sejren (lagt sammen med sidste rundes 4-1-sejr i Haderslev) hjemme over AaB sendte så markant et signal, der ikke kan misforstås. De vil spille med om det i år!
Og som forudsagt i sidste uge: de mobile lejetribuner på det intime og tætpakkede vikarstadion i Vejlby ER en fordel for et AGF-hold, der helst vil spille kampe i ét stort kaos af intensitet, dueller og tempo.
Der er noget i gærde i Aarhus.
I forhold til sidste runde: – 3 procent.
Det blev et smerteligt besøg i Nørreskoven for Brøndby, der viste, at træerne ikke gror lige op i himlen for Frederik Birk-projektet. Der er stadig mange kanter, der skal slibes til.
Overflødighedshornet af offensivprofiler blev i store perioder af kampen mod bundproppen neutraliseret, fordi Brøndby ikke kunne presse kampen op i det tempo, hvor de er bedst. Måske et resultat af det sygdomsudbrud, der har hærget Brøndby-truppen, som var det gul stue i en af landets børnehaver.
Pointtabet i Vejle var et skridt i den forkerte retning.
I forhold til sidste runde: – 2 procent.
Vi skal overveje, hvor længe Randers skal være en del af guldbarometeret. For der er langt fra det sexede Berthelsen-bold, som Hestene forkælede os med i efteråret til 2025-udgaven af Randers.
Denne rundes fredags-nullert i Lyngby var på så sløjt et niveau, at man overvejede tilværelsen som Superliga-fan. Er det nu, al den tid værd?
Det er nok slut med at kigge mod Superliga-toppen. Randers skal i stedet kigge nedad med en vis bekymring. Altid forårsstærke FC Nordsjælland begynder at røre på sig.