Det danske landshold er ikke perfekt. Der har ellers været momenter i løbet af 2021, hvor jeg næsten har haft den følelse.
At Kasper Hjulmand havde skabt noget af det ypperste og maksimale, der kunne presses ud af et land på små seks millioner indbyggere. Fra den forventningsoppumpende 4-0-sejr i Østrig til fodboldorgasmen mod Rusland i Parken. En EM-semifinale og ni sejre ud af ni mulige i VM-kvalifikationen.
Simon Kjær, Kasper Schmeichel, Andreas Christensen, Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney og ikke mindst landsholdskometerne Joakim Mæhle og Mikkel Damsgaard.
Hvad mere kan man næsten bede om?
Men det fik sit stop i Glasgow mod Skotland med et 2-0-nederlag, og selvfølgelig gjorde det det, fristes jeg til at mene.
For når landsholdsspillerne den seneste uge er strøget hjem fra Marienlyst Strandhotel hurtigere, end de kan nå at fylde fælles-spaen, og når Thomas Delaney og Yussuf Poulsen som to af de tilbageværende Hjulmand-favoritter også satte sig helt ud af truppen mod Skotland, skulle Danmark jo blæses ud af 50.000 koffeinpumpede skotter.
Med fire profiler væk fra startopstillingen og stensikre VM-billetter allerede liggende lunt i de danske lommer til at fjerne de sidste fem procents altafgørende motivation, lå det altså bare lidt i kortene, at 2021 skulle slutte med en skotsk bitter.
Det lever jeg med, for landsholdsåret har sendt 13 sejre, to uafgjorte og nu altså tre nederlag ned i Hjulmandens sæk. Det er helt vildt, når størstedelen af kampene er spillet i en VM-kvalifikation og en EM-slutrunde.
2021 har set skabelsen af to danske landsholdssuperstjerner i Joakim Mæhle og Mikkel Damsgaard, mens Andreas Skov Olsen blot er mere klubspilletid fra at kunne betragtes i samme kategori.
Og det er her, vi kan tage hul på at kigge ind i 2022, der kulminerer med VM i Qatar i december.
Kasper Hjulmand åbnede selv for snakken om Danmarks næste skridt efter sejren over Færøerne. Det handlede for ham ikke om at løfte de næstbedste danske spillere, som vi har set en del af i den her landsholdstermin.
For Kasper Hjulmand handler det om at løfte topniveauet - at få de bedste danske spillere til at spille på det højest mulige klubniveau.
Yussuf Poulsen skal ikke starte mere end halvdelen af kampene i Bundesligaen på bænken for RB Leipzig, og Andreas Skov Olsen skal ikke sidde og drømme om få minutters indhop i en midterklub i Serie A.
Ikke hvis Danmark skal tage det næste skridt i hvert fald. Ikke hvis Danmark skal kunne være med, når modstanderne hedder England, Spanien og Italien, og når kampenes betydning forhåbentlig er af knald eller fald-karakter. Jeg håber, at der kan presses endnu mere ud af den danske talentmasse, selvom det kan være svært for mit realistiske øje at se.
For vi fik godt nok svaret i aften, at det danske landshold ikke er helt perfekt, men hold mit Loch Ness-uhyre hvor har det været fremragende i år!
