Jeg kan ikke huske, at jeg har set et FC København-hold så langt fra egen prototype som det her. Så dårligt, som det her er lige nu. Ikke spiller for spiller, men som hold vurderet over præstationer gennem de seneste 10-12 måneder.
Nedturen mod Rijeka og afskeden med Europa var et lavpunkt, men vejen dertil har været lang, og faresignalerne har jo været der undervejs.
FC Københavns tre nederlag til FC Midtjylland i sidste sæson var lussinger, Europa League-hjemmekampen mod Malmö FF i december sidste år var rystende ringe, og både marts og juli var tarvelige i Superligaen.
FC København-manager Ståle Solbakken ved det også godt. Ellers kunne han se det på de fans, som stod foran Parken for at vise deres utilfredshed med holdet, men som gav ham lov til at gå stille og roligt forbi.
Inden da havde Solbakken selv nået at kalde det 'den mørkeste dag' i sin epoke i klubben og 'det laveste niveau' i sin FCK-tid. Det har han selvfølgelig ret i. Indtil nu har han kunnet holde de tunge sætninger væk, fordi der har været europæiske toppræstationer mod Celtic, Istanbul Basaksehir og Manchester United.
Men det er nu, mørket falder over FC København. Europa League var den sidste mulighed – det sidste håb – for at undvige, at de mange kritiske jabs blev til en decideret knockout. For vi kan bare ikke tage fra københavnerne, at deres europæiske statistik er uovertruffen for en dansk klub, og endnu en kvalifikation havde fungeret som en god parade for en stund fremover.
Den er væk nu, og selv om jeg ser det som en sportslig 'blessing in disguise' for FC København, at de ikke skal koncentrere sig om Europa League, når de har så store problemer i Superligaen, så er det et både økonomisk og prestigemæssigt tab for klubben.
Nu er det så fristende at tale magtbalance i dansk fodbold, når FC Midtjylland cruiser af sted med Champions League, tæt på en kvart milliard kroner på vej og et strålende hold. Mens FC København halter i Superligaen, ikke kommer i Europa og har nedjusteret forventningerne til årets resultat med 50 millioner kroner.
For mig kræver den diskussion stadig et perspektiv på mere end et eller fem år – og den defineres af parametre som Europa, historie, penge og fans.
Men den er også lidt ligegyldig. For det vigtige lige nu er, at det ikke er FC København, man jager i dansk fodbold – det er FC Midtjylland. Det er FC Midtjylland, der har penge at bruge. Det er FC Midtjylland, der har Europa at tilbyde – endda af den fineste slags. Og det er FC Midtjylland, der har det bedste hold i Danmark.
Det er dem, man skal slå og overhale – ikke FC København. Københavnerne halter så langt efter lige nu, at de også kun lige kan og skal forsøge at mønstre overskuddet til at løfte sig selv. De håbede, at en ny sæson med en ny tabel, der startede i nul for alle, kunne verfe alle problemerne væk.
Det kunne det måske, hvis resultaterne var kommet fra start. Det var muligheden for at slette alt det grimme fra sidste sæson – og så tage den samtidig ekstremt imponerende plads i Europa League-kvartfinalen med sig ind i den nye.
Det er ikke sket, og nu vender problemerne tilbage med dobbelt kraft. Der er krise i FC København, og jeg har svært ved at forudse, hvornår den ender.
