Hvad så, Danmark, er vi klar?
Den sætning kunne slynges af sted på realitymåden, men lad os for Dennis Rommedahls skyld bare synge den som hans danske favoritpopstjerner. Og svaret herfra er ja, det danske landshold ser klar ud i mine øjne.
Jeg ved ikke, om det er solen, duften af grillede frankfurtere på Brøndby Stadion eller helt simpelt bare det danske landsholds åbenlyse potentiale, men jeg har EM-feber. Jeg har bare en god følelse i kroppen med det her landshold. Også efter en tur i forstaden med reserverne mod Bosnien.
Jeg kan godt forstå, hvis man sidder hjemme i sofaen og undrer sig over, hvorfor landstræneren sætter så mange forventede EM-reserver i spil i den sidste testkamp bare seks dage før den danske EM-åbner mod Finland.
Hjulmand er detaljens mand, og allerede inden landsholdssamlingen har han fået udførlige rapporter fra spillernes klubber om, hvor fysisk belastede de hver især har været siden seneste samling. Ud fra det doseres spilleminutterne i testkampene.
Så ville nogen måske påstå, at det derfor er svært at konkludere noget, men jeg fik i hvert fald selv nogle svar fra de her 90 minutter. Et betryggende, et bekymrende og et kildende.
Det betryggende: Kampen mod Bosnien var ligesom den mod Tyskland en klassisk testkamp med mange spillere, der ikke gik ind i alt, som de ville gøre i første kamp mod Finland. Men jeg finder alligevel en tryghed i at se, at Kasper Hjulmand kan skifte fem mand ind fra periferien og omplacere Daniel Wass, uden det går ud over udtrykket og stilen på holdet.
Det vidner for mig om en spillestil, der allerede er inde under huden på de her landsholdsspillere og godt kan tåle udskiftninger, hvis der kræves det under slutrunden på grund af skader eller ønske om aflastning.
Det bekymrende: Når man kender Hjulmands bevæggrunde for distribueringen af spilletid i de her testkampe, er det ikke godt at se Jonas Winds bare 45 minutter – og Christian Nørgaard helt ude på tribunen. Jonas Wind har siden landsholdsugen i marts lignet et klart førstevalg i angrebet og en mand, der med sine kompetencer forbedrede resten af Danmarks offensiv. Jeg håber ikke, at han slider for meget med fysikken.
Det samme med Christian Nørgaard, som er en kompetent backup, hvis en af de tre foretrukne på midtbanen skal bruge et hvil.
Det kildende: Christian Eriksen mangler stadig at finde sine landsholdsfødder under Hjulmand. I hvert fald som en styrmand med større indlydelse på spillet og den boldfordelende taktstok. Der ligger et latent og markant kvalitetsløft for hele det danske landshold i de fynske ben.
Og når det er sagt, har han jo haft en fod med i to af de seneste tre danske mål. Så han er stadig en helt afgørende spiller for Danmark.
Med de svar i lommen kommer jeg med andre ord til at være med til at skrue forventningerne til det her landshold op på min vej mod Parken på lørdag. Simpelthen fordi jeg tror på det her hold.
De forventninger og det pres, der pumpes op nu, bliver svært at håndtere for landsholdsdrengene, men det må de bearbejde i Helsingør-lejren. Det er bare et vilkår, som de må leve under i de kommende uger – og udelukkende på grund af den udviklingskurve, de har været gennem det seneste år.
Der er selvtillid, spillere på højt niveau individuelt og ikke mindst sammen. Og så spiller Danmark altså gruppen på hjemmebane. Så det er tid til, at de danske fans pakker bare Balka Strand-hyggen sammen og finder Balkan-stemningen frem.
Så kan det her blive en fremragende fodboldsommer.
